tirsdag den 26. juli 2011

Europamester i aldersklasse W40-44 til Ironman Germany

Så kom titlen som Europamester i min aldersklasse ved Ironman European Championship i Frankfurt til Viborg for trejde gang. Endnu en milepæl er opnået. Det er bare for fedt og så med hele 29 minutter ned til nr. 2.
Dermed også direkte kvalifikation til VM på Hawaii d. 8 oktober 2011.
Race beretningen følger senere. Lige nu er kroppen ret "smadret".

mandag den 18. juli 2011

Træning uge 27+28

Træningen de sidste par uger er gået mere eller mindre efter planen.
Jeg har således valgt at lave enkelte justeringer såfremt jeg har følt for stor træthed, da det primære fokus er på at blive helt frisk til Ironman søndag d. 24. juli til EM i Frankfurt.
Jeg ved at hvis jeg skal lave et super resultat i Frankfurt så skal kroppen være helt frisk til dette.
Jeg føler mig rigtig stærk på cyklen uanset om det går opad eller om der er tale om regnvejr eller modvind, og føler at de sidste 1½ års fokus på cyklen endelig bærer frugt. Løbet er selvfølgelig stadig favorit disciplinen, som forhåbentlig er toppen af kransekagen på søndag.
Jeg glæder mig vildt meget til EM på ironman distancen i Frankfurt og ser frem til at det bliver min dag. En Ironman er jo en festdag for den velforberedte og jeg føler at jeg er mit livs form.
Racet kan følges på www.ironman.de

tirsdag den 5. juli 2011

Ingen maveproblemer for anden konkurrence i træk - Brug af squeezy produkter under ½ IM

Her kommer så min opskrift på tilstrækkelig energi under ½ ironman og hvordan man undgår maveproblemer.
15 minutter før svømmestarten indtog jeg en squeezy energy gel med pære smag og ca. 250 ml. vand. Under cyklingen drak jeg 1 flaske i timen indeholdende koncentreret energidrik med lemon smag og vand og supplerede med 1 gel pr. time igen med pære smag. De første 13 km af løbet havde jeg en drink gel flaske i hånden med hindbærsmag. Den smager absolut fantastisk selv i varme. For hver ca. 2 km tog jeg en lille sluk af drink gel ´en og drak ca. 200 ml. vand til og hældte resten af vandet i håret som afkøling. De sidste 8 km indtog jeg to stk. gel igen med pære smag og drak ca. 250 ml. vand til.
Jeg følte ikke på noget tidspunkt at jeg manglede energi og havde absolut ingen maveproblemer. Håber nu at have fundet opskriften så jeg også på Ironman i Frankfurt kan undgå maveproblemer.

1 plads i min aldersklasse til ½ Ironman i Århus d. 3 juli.

Søndag d. 3 juli startede jeg 5 minutter efter de professionelle sammen med flere hundrede age group kvinder ved Tangkrogen i Århus til Århus Challenge.
Desværre var vandtemperaturen blevet målt til under 14 grader, og derfor blev svømningen afkortede til kun 1 km i stedet for 1,9 km. Dettte var absolut ikke var til min fordel, og skulle senere vise sig at koste nogle placeringer ift. de andre kvinder. Svømningen gik forholdsvis fornuftigt, hvor jeg for trejde stævne i træk fik en super svømmestart og havde fødder at svømme efter de første 400 meter, men så blev der efter vendepunket desværre et hul som jeg ikke formåede at få lukket og det påvirkede i sidste ende min svømmetid, som blev på ca. 15 minutter. Der er plads til forbedringer ift. svømningen. Sikker en lang skiftezone og desværre et meget dårligt skifte for mig, hvor jeg må være blevet grebet af stemningen, og ikke tænkte helt klart, satte mig bl.a. ned for at tage min våddragt af, hvilket jo er absolut helt og aldeles umuligt. Det kostede i den sidste ende over et minut ift. de andre. Dette skifte skal jeg havde trænet inden EM i Frankfurt, for der er ikke råd til sådan en fejl. Afsted på cyklen. De første 6-7 km igennem Marselis skov var præget af våde og noget glatte veje, så jeg cyklede ikke helt så stærkt som planlagt, da jeg ikke ville risikere et styrt så tæt på EM. Følte mig efter ca. 10 km og resten af vejen på de 90 km cykling, rigtig godt cyklende, med masser af overskud hele vejen både i modvind og opad bakkerne. Fedt at cyklingen for anden konkurrence i træk går som planlagt. Holdt et gns: på 33,3 hvilket er godkendt på den noget kuperede og teknisk svære rute omkring Århus-Odder-Skanderborg. Tilbage i Århus igen og endnu et langt stykke at løbe, men det var jo ens for alle deltagere, så et forholdsvis fornuftigt skifte og ud på favoritdisciplinen løbet. Men ak og ve benene føltes langt fra friske og jeg kunne slet ikke holde de km tider som træneren havde sagt jeg skulle. Løberuten var med masser af sving, meget op og ned og var for mit vedkommende svært at finde en rytme på. Tænkte at jeg nok bare lige skulle igang, men de gode løbeben som jeg plejer at have, de kom ligesom aldrig rigtig. "De må være blevet i skiftezonen"! Jeg forsøgte i stedet at holde en god kadence og tænke så positiv som muligt og holde et fornuftigt tempo. Løb og tænkte på at det bliver rigtig godt med løbet, når benene er helt friske, som de er, når jeg stiller til start i Frankfurt på ironman distancen d. 24. juli.
Blev dog alligevel en suveræn vinder af aldersklassen w40 med over 24 minutter ned til nr. 2. Blev trejde hurtigste amatør (desværre slået af nogle noget yndre kvinder) og en samlet nr. 12 ud af alle kvinder. Nu gælder det om at blive helt frisk til EM i Frankfurt, så jeg forhåbentlig kan have "the day of my life".

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions