tirsdag den 5. juli 2011

1 plads i min aldersklasse til ½ Ironman i Århus d. 3 juli.

Søndag d. 3 juli startede jeg 5 minutter efter de professionelle sammen med flere hundrede age group kvinder ved Tangkrogen i Århus til Århus Challenge.
Desværre var vandtemperaturen blevet målt til under 14 grader, og derfor blev svømningen afkortede til kun 1 km i stedet for 1,9 km. Dettte var absolut ikke var til min fordel, og skulle senere vise sig at koste nogle placeringer ift. de andre kvinder. Svømningen gik forholdsvis fornuftigt, hvor jeg for trejde stævne i træk fik en super svømmestart og havde fødder at svømme efter de første 400 meter, men så blev der efter vendepunket desværre et hul som jeg ikke formåede at få lukket og det påvirkede i sidste ende min svømmetid, som blev på ca. 15 minutter. Der er plads til forbedringer ift. svømningen. Sikker en lang skiftezone og desværre et meget dårligt skifte for mig, hvor jeg må være blevet grebet af stemningen, og ikke tænkte helt klart, satte mig bl.a. ned for at tage min våddragt af, hvilket jo er absolut helt og aldeles umuligt. Det kostede i den sidste ende over et minut ift. de andre. Dette skifte skal jeg havde trænet inden EM i Frankfurt, for der er ikke råd til sådan en fejl. Afsted på cyklen. De første 6-7 km igennem Marselis skov var præget af våde og noget glatte veje, så jeg cyklede ikke helt så stærkt som planlagt, da jeg ikke ville risikere et styrt så tæt på EM. Følte mig efter ca. 10 km og resten af vejen på de 90 km cykling, rigtig godt cyklende, med masser af overskud hele vejen både i modvind og opad bakkerne. Fedt at cyklingen for anden konkurrence i træk går som planlagt. Holdt et gns: på 33,3 hvilket er godkendt på den noget kuperede og teknisk svære rute omkring Århus-Odder-Skanderborg. Tilbage i Århus igen og endnu et langt stykke at løbe, men det var jo ens for alle deltagere, så et forholdsvis fornuftigt skifte og ud på favoritdisciplinen løbet. Men ak og ve benene føltes langt fra friske og jeg kunne slet ikke holde de km tider som træneren havde sagt jeg skulle. Løberuten var med masser af sving, meget op og ned og var for mit vedkommende svært at finde en rytme på. Tænkte at jeg nok bare lige skulle igang, men de gode løbeben som jeg plejer at have, de kom ligesom aldrig rigtig. "De må være blevet i skiftezonen"! Jeg forsøgte i stedet at holde en god kadence og tænke så positiv som muligt og holde et fornuftigt tempo. Løb og tænkte på at det bliver rigtig godt med løbet, når benene er helt friske, som de er, når jeg stiller til start i Frankfurt på ironman distancen d. 24. juli.
Blev dog alligevel en suveræn vinder af aldersklassen w40 med over 24 minutter ned til nr. 2. Blev trejde hurtigste amatør (desværre slået af nogle noget yndre kvinder) og en samlet nr. 12 ud af alle kvinder. Nu gælder det om at blive helt frisk til EM i Frankfurt, så jeg forhåbentlig kan have "the day of my life".

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions