mandag den 26. september 2011

Melt down på Highway

Nu ved jeg hvad et melt down på highway´en betyder, som Chris Mccormac så fint beskriver i sin bog, " I am here to win".
Jeg havde den nok til dato hårdeste lange tempo løbetur idag på Hawaii. Løbeturen startede fra bunden af Palani Road ud til vendepunktet ved Energy lap og hele vejen retur. De første mange km gik det bare derudad med masser af overskud og fart i benene. Men de sidste 6 km var præget af at jeg var både utilpas, svimmel, havde lyst til af sætte mig ned i vejkanten og bare blive siddende indtil energien kom tilbage til kroppen, samt talrige stop. Jeg havde endda valgt at løbe tidligt og startede kl. 07.15, men med temperaturer over 30 grader og en uhyggelig høj luftfugtighed var kroppen tæt på et total kolaps og km tiderne de siste km var helt hen i skoven.
De siste 3 km blev løbet på overlevelsesinstinktet og tanken om at det gik nedad på Palani Road holdt mig oppe. Efterfølgende blev der fyldt masser af væske og energi på kroppen. Jeg regner med at det gode ordsprog, " en dårlig general prøve giver en god konkurrence", passer. Derudover har jeg på onsdag ligeledes en lang løbetur, selvom det kun er i roligt tempo, så kunne det være rart med en god løbeoplevelse.

Hawaii 2011

Vi kom frem til Big Island, Hawaii kl. 06.00 om morgnen d. 24. september, efter hele 36 timer på farten og noget mærket i kroppen efter den noget længere rejse end planlagt.
Min første kommentar var "I´m back". Hele lørdagen gik med at komme sig over strabadserne, få handlet ind, slappet af og så ellers tidligt i seng.
Vores hus har den mest pragtfulde udsigt over Keahou og er placeret mellem 8-12 km fra Pier, ved Kailua Kona (alt afhængig af hvilken vej man vælger at køre), hvor svømmestarten, skiftezonen og opløbsstrækningen er til VM. Afstanden er ikke noget problem da vi har lejet en bil og det tager mellem 10-15 minutter at komme til down town Kona. Huset har ligeledes både uden- og indendørs spa, samt lækker swimmingpool og generelt rigtig meget plads. Det er virkelig et mega fedt hus, hvor jeg næsten blev væk den første dag.
Søndag tidlig morgen, stod den på 2 km rolig svømning fra Pier i Kailua Kona, hvor jeg var lige ved at blive en del af en mini triathlon, hvor det var tilladt både at bruge snorkel, svømmefødder og våddragter. Undgik at blive en del af konkurrencen og på tilbagevejen fik jeg supergode fødder at svømme efter. Først da jeg kom op af vandet fandt jeg ud af at det var Michael Göhner, tidligere vinder af IM Roth og nr. 3 til EM i 2011. Men det skal dog siges at han også svømmede roligt. Senere så jeg andre af de berømte tyskere, både Timo Bracht, Hawaii nr. 6 både i 2009 og 2010, samt J. Rafael (EM nr. 2 i 2010), i færd med et af deres berømte dobbeltpas.
Senere på dagen, stod den på et dobbeltpas bestående af en længere cykling og kortere løb. Hvis der er nogen som siger at cykelruten udad highway´en er spændende så må de godt tro om igen. Til gengæld gik det bare derud da den første halvdel af cyklingen primært var i medvind, krydret med lidt sidevind. Det var staks noget mere udfordrende med hjemturen i hård side- og modvind. Udfordringen var at holde pulsen nede. Det afsluttende løb blev løbet i et ganske spændende terræn, da vi heldigvis bor et sted med masser af bakker. Fokus er hele tiden på at få tilstækkeligt at drikke og spise både før, under og efter træningen. Det er virkelig afgørende af have en ernæringsstrategi, som virker herovre, så den bliver der selvfølgelig arbejdet med ned til mindste detalje.

torsdag den 22. september 2011

Afrejse til Hawaii

Så oprandt dagen til afrejsen til Hawaii. Jeg har jo nået at være hjemme hele 8 dage siden træningslejren på Fuerteventura og er nu sammen med Lasse klar til afrejse til Hawaii. Det er selvfølgelig noget af en udfordring at vide at det tager ca. 24 timer inden man er fremme på Big Island, Hawaii.
Desværre viste det sig til morgen at min billet på en eller anden måde er forsvundet i systemet så det planlagte fly nåede vi ikke med, og vi afventer pt. at komme med et andet fly om ca. 3 timer. Vi har de tyske konkurrenter stærkt under mistanke for at forsøge at undgå at vi kommer frem i tide, de er nok bange for konkurrencen. Dette var den første og forhåbentlig sidste opdatering fra Billund lufthavn. Næste gang skulle gerne være fra Big Island, Hawaii.

onsdag den 14. september 2011

Træningslejr på Fuerteventura fra 7/9 til 14/9

Super skønt vejr, ca. 30 grader hele ugen, masser af god modvind og til tider udfordrende sidevind på de mange cykelture. Cykelruterne er lige præcis så udfordrende som jeg selv gør dem til alt afhængig om man vælger at køre meget kuperet, fladt eller jævne stigninger. De første par dage blæste det kun ganske lidt hvilket gjorde cyklingen til noget af en udfordring, så selvom det af og til var hårdt at cykle i den meget modvind senere på ugen var vinden dog at foretrække.
Træningen er gået helt som forventet med meget fokus på ironman intensiteten og især høj intensitet på både cyklen og ifm. svømningen.
Løbet er helt sikkert på vej i den rigtige retning efter en længere periode med mere eller mindre skadesproblemer mærkede jeg ikke noget til dette på Fuerteventura. Det var virkelig skønt igen at få fart i benene ifm. løb og ikke mindst en af de lange løbeture nød jeg virkelig i fulde drag.
Alt i alt er det gået rigtig godt og jeg har virkelig nydt at der har været fokus på træning, restitution, mad, drikke og søvn hele ugen igennem.
Jeg har virkelig rigtig god mavefornemmelse ift. VM på Hawaii d. 8. oktober.
Denne uges træningslejr på Fuerteventura ligger perfekt ift. afrejse til Hawaii og jeg har vænnet kroppen til de lidt høje temperaturer og en noget andet luftfugtighed end i lille Danmark, selvom den selvfølgelig er noget højere på Hawaii så er overførbarheden rigtig stor.
Det er vildt at tænke på at jeg om 8 dage er på vej til endnu et VM på Hawaii. Jeg glæder mig vanvittig meget.

lørdag den 3. september 2011

Endelig en rigtig positiv afklaring på mine achilleseneproblemer

Jeg har siden EM i Frankfurt hvor det var meget koldt, vådt og blæsende, on-off haft problemer med min venstre achillesene. Jeg har kunnet løbe roligt det meste af tiden, men ved intervalløbene kom udfordringerne.
Valgte derfor at få mine achillesener ultralydsskannet på Viborg Privathospital hos Søren Kjeldsen, som jeg har kendt i en del år efterhånden. Han er absolut en af de bedste ortopædkirurger som jeg kender.
Heldigvis viste skanningen at der ikke var noget alvorligt i vejen med min venstre achillesene, så nu ser jeg virkelig fremad mod Hawaii og glæder mig til at få tunet løbeformen. I skrivende stund er cykelformen for alvor opadgående ligesom svømmeformen, så nu mangler bare løbet.


 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions