lørdag den 3. september 2011

Endelig en rigtig positiv afklaring på mine achilleseneproblemer

Jeg har siden EM i Frankfurt hvor det var meget koldt, vådt og blæsende, on-off haft problemer med min venstre achillesene. Jeg har kunnet løbe roligt det meste af tiden, men ved intervalløbene kom udfordringerne.
Valgte derfor at få mine achillesener ultralydsskannet på Viborg Privathospital hos Søren Kjeldsen, som jeg har kendt i en del år efterhånden. Han er absolut en af de bedste ortopædkirurger som jeg kender.
Heldigvis viste skanningen at der ikke var noget alvorligt i vejen med min venstre achillesene, så nu ser jeg virkelig fremad mod Hawaii og glæder mig til at få tunet løbeformen. I skrivende stund er cykelformen for alvor opadgående ligesom svømmeformen, så nu mangler bare løbet.


0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions