onsdag den 14. september 2011

Træningslejr på Fuerteventura fra 7/9 til 14/9

Super skønt vejr, ca. 30 grader hele ugen, masser af god modvind og til tider udfordrende sidevind på de mange cykelture. Cykelruterne er lige præcis så udfordrende som jeg selv gør dem til alt afhængig om man vælger at køre meget kuperet, fladt eller jævne stigninger. De første par dage blæste det kun ganske lidt hvilket gjorde cyklingen til noget af en udfordring, så selvom det af og til var hårdt at cykle i den meget modvind senere på ugen var vinden dog at foretrække.
Træningen er gået helt som forventet med meget fokus på ironman intensiteten og især høj intensitet på både cyklen og ifm. svømningen.
Løbet er helt sikkert på vej i den rigtige retning efter en længere periode med mere eller mindre skadesproblemer mærkede jeg ikke noget til dette på Fuerteventura. Det var virkelig skønt igen at få fart i benene ifm. løb og ikke mindst en af de lange løbeture nød jeg virkelig i fulde drag.
Alt i alt er det gået rigtig godt og jeg har virkelig nydt at der har været fokus på træning, restitution, mad, drikke og søvn hele ugen igennem.
Jeg har virkelig rigtig god mavefornemmelse ift. VM på Hawaii d. 8. oktober.
Denne uges træningslejr på Fuerteventura ligger perfekt ift. afrejse til Hawaii og jeg har vænnet kroppen til de lidt høje temperaturer og en noget andet luftfugtighed end i lille Danmark, selvom den selvfølgelig er noget højere på Hawaii så er overførbarheden rigtig stor.
Det er vildt at tænke på at jeg om 8 dage er på vej til endnu et VM på Hawaii. Jeg glæder mig vanvittig meget.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions