mandag den 17. oktober 2011

Ferie på Oahu

De første par dage gik med at komme sig over årets helt store skuffelse, VM på Hawaii.
Herefter stod den på sightseeing op/ned af gaderne i Honolulu.
Vi boede helt ned til Waikiki beach, og kunne således falde i søvn til lyden af bølger, hvilket er en absolut fantastisk oplevelse, og meget beroligende. Vi fik svømmet en del i dagene efter racet.
Efter 3-4 dage lignede jeg nu en kvinde som var alderssvarende og ikke en på ca. 70 år, når jeg skulle op/ned fra stranden, trappegangen havde set noget bedre ud, e.l. Det dejlige varme vejr og i mit tilfælde kombineret med 2 timer i drop teltet d. 8/10, gjorde at jeg restituerede ganske hurtigt. Vi var også en tur i Pearl Harbour for at opleve alt omkring det ligesom i 2005, var det en rigtig spændende oplevelse. Derudover blev det også til fantastisk snorkling i Hanauma Bay, en bugt fyldt med de mest fantastiske farverige fisk.
Alt i alt havde det været en rigtig dejlig ferie sammen med kærste og svigerfamilien. Det eneste minus var selvfølgelig min off dag til VM.
Fik senere at vide at jeg nærmest var som en indfødt på Hawaii, når vi nu havde været på Hawaii hele 5 gange. Uanset hvad må jeg også sige at jeg elsker at være på Hawaii. Det har været fantastisk at være så priviligeret at have været på Hawaii 5 gange.

mandag den 10. oktober 2011

VM på Hawaii d. 8 oktober. - stor skuffelse.

Så oprandt dagen endelig som jeg havde trænet målrettet til igennem en snart meget lang periode, med fokus på at styrke mine svageheder og styrker.
Jeg var i mit livs form og klar både fysisk og mentalt.
Havde rigtig god mavefornemmelse nu skulle 8 pladsen veksles om til en top 5 placering, som absolut var indenfor rækkevidde, såfremt jeg ramte dagen.
Fik en som sædvandlig kaotisk svømmestart og svømmede den største omvej man kan tænke sig, og det er altså ikke nogen fordel tidsmæssigt. Det kostede hele 8 minutter, som senere skulle vise sig at være dyrkøbte.
Skiftet til cyklen gik fornuftigt og så afsted på cyklen. Stor fokus på høj kadence og ernæring hele vejen. Dagen var præget af temperaturer omkring 37-38 grader, luftfugtighed på 75 og tiltagende vind på cyklingen, som især de sidste 15 km op til vendepunktet i Hawi var hård. På tilbagevejen var der igen en del både sidevind og modvind og krydret med rigtig Hawaii vejr var det ganske varmt på cyklen. Desværre fik jeg det aldrig rigtig til at fungere på cyklen, det var ligesom svømningen opad bakke hele dagen.
Så fokus på hurtigt skifte til løbet og så løbe det afsluttende marathon på 3.20 som vi ved jeg kan når det går planmæssigt og stadig forsøge at nå podiepladsen. De første 15 km gik rimeligt selvom km tiderne var et stykke fra det planmæssige, men ak og ve efter at have løbet ca. 800 meter opad den lange bakke på Palani Road gik gassen helt af ballonen og resten af vejen udaf highway´en var det nok nærmest tæt på oplevelse og man kunne helt sikkert ikke se at jeg normalt løber lige op med de allerbedste på de afsluttende 42,2 km. Jeg skulle virkelig grave dybt adskillige gange. Jeg havde hele stor fokus på ernæring og afkølning med is, men lige lidt hjalp det desværre. Det er virkelig mange år siden jeg har løbet så dårligt et marathon og jeg var lysår fra mit normale løbeniveau. Jeg havde også problemer med at holde væske i mig, så det blev til en del opkast på løberuten.
Nåede helt til målstregen inden kolaps og 2 timer i lægeteltet.
Den læge som tilså mig sagde at jeg skulle være glad for overhovedet at nå i mål med et væsketab på hele 5 kg.
Alt i alt en dag hvor absolut intet lykkedes og hvor jeg var hele 40 minutter fra den sluttid vi ved jeg kan præstere under normale forhold hvor tingene går efter planen. Det var således en sluttid meget langt fra målet og deraf også en placering som for mig var meget skuffende og langt fra podiet. Men som jeg altid siger, " modstand gør stærk", nu må jeg op på hesten igen. Racet skal analyseres helt igennem og så må vi se hvad næste mål bliver.

torsdag den 6. oktober 2011

Nationsparade ad Ali Drive

Tirsdag eftermiddag, stod den på nationsparade. Alle de repræsenterede lande til VM går langs Ali Drive. Vi var en lille gruppe af danske atleter som havde det danske flag med og fin skilt hvor der stod Danmark på.
Man kan sige meget, men det danske flag er et af de allerflotteste flag.
Det var Bent Andersen(indehaveren af 2 verdensrekorder i aldersklasserne M40 og M45) som var en omend meget værdig fanebærer.
Vi nåede også lige at hilse på Rasmus Henning (den eneste danske professionelle atlet til VM, tidligere nr. 5 til VM i 2009), han er efter min mening en af de professionelle atleter man skal holde meget øje med i år, bare vent og se.
Paraden sluttede ved expo´en hvor der er alle mulige fristelser hvis man er fuldstændig vild med alt hvad triathlon indebærer, bla. nye fede cykler, race tøj, e.l. og dermed en god mulighed for at få brugt nogle penge.

mandag den 3. oktober 2011

Kukio Blue Water Swim konkurrence - Forstuvet tå!

I lørdags var det tid til året Kukio Blue Water Swim, som er en åben vand konkurrence på 2 km, hvor rigtig mange lokale svømmere og en del triatleter deltager. Det er en konkurrence hvor startgebyret går primært til at bevare det område vi svømmer i. Den første gang jeg deltog i konkurrencen var i 2009. Svømningen foregik i en mindre bugt hvor der var rigtig langt ud til 1 km bøjen. Jeg har igennem længere tid haft rigtig god følelse i vandet og fornemmelse af at jeg er rigtig stærk især i høje bølger og når der er meget strøm. Det skulle vise sig at være helt rigtigt. Jeg fik en rigtig god start, men især de første 1000 meter var hårde med mange rigtig høje bølger og strøm, så man ind i mellem blev kastet fra side til side. Jeg fandt heldigvis en lokal svømmer som var helt fantastisk til at svømme lige, hvor jeg lå hele vejen og ind i mellem måtte kæmpe for at holde hans fødder, men da jeg manglede ca. 200 meter lykkedes det mig efter flere forsøg endelig at svømme forbi ham. Jeg sagde selvfølgelig efterfølgende mange tak for hjælpen. Men det bedste af det hele var at jeg svømmede hele 3 minutter hurtigere end for 2 år siden, hvor jeg syntes at jeg havde svømmet en god tid. Så en ting er sikker, min svømmeform er hvor den skal være og det lover godt for på lørdag.
Desværre stødte jeg senere min trejde tå på venstre fod ind i en lavesten, simpelthen fordi jeg var uopmærksom, meget dumt. Håbede selvfølgelig på at det bare var slaget, men desværre er tåen forstuvet. Nu er den intensive behandling med is, kompression, ibumetin kur og felden gel gået ind og tåen er i bedring. Men som min fysioterapeut Jette Vig skrev til mig efter at have givet rigtig gode råd vedr. tåen, "det kommer helt sikkert til at gøre ondt under konkurrencen, men så er det jo godt at du er både stædig og har ukuelig vilje". Midlertid er der dømt løbepause, men idet løbeformen er helt på plads kommer det ikke til at influere på min konkurrence. Jeg ser det med tåen som en ekstra udfordring. Der er jo hellere ikke noget her i livet som skal være alt for let. Modstand gør stærk.

Svømning med delfiner

I sidste uge var jeg super heldig to dage i træk til åben vand svømning fra molen i Kailua Kona (starten af svømningen til VM) og begge gange efter ca. 800 meter kom jeg til at svømme kortvarigt med delfiner. Den første dag var der godt nok kun to voksne delfiner som svømmede lige under mig.
Den efterfølgende morgen var der en hel flok på hele 12 delfiner som svømmede lige under mig helt nede ved bunden, hvilket i følge de lokale skulle betyde at de højst sandsynligt sover. Delfiner svømmer og sover med det ene øje lukket og det andet øje holder øje med mulig fare.
Delfiner er et utrolig flot og efter sigende intelligent pattedyr som jeg virkelig sætter pris på at komme så tæt på. Jeg har været så priviligeret at jeg de fem gange jeg har været til VM har svømmet med delfiner hver gang.

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions