mandag den 10. oktober 2011

VM på Hawaii d. 8 oktober. - stor skuffelse.

Så oprandt dagen endelig som jeg havde trænet målrettet til igennem en snart meget lang periode, med fokus på at styrke mine svageheder og styrker.
Jeg var i mit livs form og klar både fysisk og mentalt.
Havde rigtig god mavefornemmelse nu skulle 8 pladsen veksles om til en top 5 placering, som absolut var indenfor rækkevidde, såfremt jeg ramte dagen.
Fik en som sædvandlig kaotisk svømmestart og svømmede den største omvej man kan tænke sig, og det er altså ikke nogen fordel tidsmæssigt. Det kostede hele 8 minutter, som senere skulle vise sig at være dyrkøbte.
Skiftet til cyklen gik fornuftigt og så afsted på cyklen. Stor fokus på høj kadence og ernæring hele vejen. Dagen var præget af temperaturer omkring 37-38 grader, luftfugtighed på 75 og tiltagende vind på cyklingen, som især de sidste 15 km op til vendepunktet i Hawi var hård. På tilbagevejen var der igen en del både sidevind og modvind og krydret med rigtig Hawaii vejr var det ganske varmt på cyklen. Desværre fik jeg det aldrig rigtig til at fungere på cyklen, det var ligesom svømningen opad bakke hele dagen.
Så fokus på hurtigt skifte til løbet og så løbe det afsluttende marathon på 3.20 som vi ved jeg kan når det går planmæssigt og stadig forsøge at nå podiepladsen. De første 15 km gik rimeligt selvom km tiderne var et stykke fra det planmæssige, men ak og ve efter at have løbet ca. 800 meter opad den lange bakke på Palani Road gik gassen helt af ballonen og resten af vejen udaf highway´en var det nok nærmest tæt på oplevelse og man kunne helt sikkert ikke se at jeg normalt løber lige op med de allerbedste på de afsluttende 42,2 km. Jeg skulle virkelig grave dybt adskillige gange. Jeg havde hele stor fokus på ernæring og afkølning med is, men lige lidt hjalp det desværre. Det er virkelig mange år siden jeg har løbet så dårligt et marathon og jeg var lysår fra mit normale løbeniveau. Jeg havde også problemer med at holde væske i mig, så det blev til en del opkast på løberuten.
Nåede helt til målstregen inden kolaps og 2 timer i lægeteltet.
Den læge som tilså mig sagde at jeg skulle være glad for overhovedet at nå i mål med et væsketab på hele 5 kg.
Alt i alt en dag hvor absolut intet lykkedes og hvor jeg var hele 40 minutter fra den sluttid vi ved jeg kan præstere under normale forhold hvor tingene går efter planen. Det var således en sluttid meget langt fra målet og deraf også en placering som for mig var meget skuffende og langt fra podiet. Men som jeg altid siger, " modstand gør stærk", nu må jeg op på hesten igen. Racet skal analyseres helt igennem og så må vi se hvad næste mål bliver.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions