lørdag den 17. december 2011

Opstart af træning

Efter en længere periode med lystbetonet træning er jeg nu igang med uge 2 med målrettet træning. Hvordan går det så? Det kræver lidt tilvænning og jeg skal igen huske at rolig træning virkelig er rolig træning, såfremt dette ikke overholdes bliver jeg simpelthen for træt. Da sidste weekends rolige længere løbetur og 2 timers cykeltur ikke blev trænet i det planlagt rolige tenpo, ja så kæmpede jeg i starten af denne uge med en del træthed. Hvad kan jeg så lære af det, at jeg skal træne roligt når det er planlagt og ikke tro at det nok går med noget hårdere træning. Desværre driller min overbelastet venstre skulder igen, så denne uge står på svømmepause og intensivering af skulder træning istedet inkl, mit nye favorit træningsredskab Core træning med TRX udstyr.
Næste weekend kommer julen, min fødselsdag og sidst men ikke mindste endnu en tur til min foretrukne ferieø, Fuerteventura sammen med Lasse.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions