tirsdag den 13. marts 2012

Supervison af en verdensmester

I sidste uge var jeg en tur omkring Herning svømmehal for at få omend meget kyndig vejledning af min venindes mand Bent Andersen (eller the champ, som jeg plejer at kalde ham. Når man har vundet VM på Hawaii som amatør 3 gange, så har man virkelig fortjent den titel).
Der var som jeg godt vidste nok at tage fat i og det er nok ca. 2,5 år siden jeg sidst blev rettet i alle crawl disciplinens faser mhp. optimering af min open vand svømning. Mit projekt med at forbedre min åben vand svømning er et længere varende projekt, da jeg ved at det tager rigtig mange timer i vandet at ændre ens svømmestil.
Jeg fik en masse relevante rettelser med og ind i mellem blev mine koordinationsevner og min evne til at gøre flere ting på en gang virkelig sat på prøve. Jeg tror Bent må have haft svært ved at holde den rigtige grinmasse ind i mellem. Det gode var at vi fandt en af grundene til min til tider overbelastede skulder og at det var en ret enkel rettelse som kunne gøre at skulderen blev belastet i langt mindre grad. Allerede dagen efter under svømningen kunne jeg begynde at inddrage alle teknik øvelserne og holde fokus på de ting som Bent mener jeg har mest brug for. Hvis jeg bare kan få en lille smule af Bents fart i vandet, så er jeg virkelig på vej i den rigtige retning. Der er som sædvanlig kun en vej og det er den hårde vej, med masser af træningstimer i vandet med det helt rette fokus, så skal jeg nok forbedre min svømning på sigt.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions