søndag den 13. maj 2012

Endelig langt om længe er jeg på vej i den rigtige retning.

I den seneste periode har der været meget fokus på både svømning og cykling da jeg ikke har måtte løbe ret meget for at give kroppen tid til langsomt at komme helt ovenpå overbelastningsskaden i baglåret. Det har virkelig kostet meget på min tålmodighedskonto, men har faktisk været en ganske sund proces for mig. Jeg har været tvunget til at genoptræne på den helt rigtige måde og nu er det fedt at mærke at jeg er på vej tilbage igen. Jeg har jo stadig en indædt tro på at jeg kan vinde EM på 1/2 ironman distancen i august i Tyskland, og det har jo nok desværre gjort at jeg ind i mellem under dette lange forløb har forceret genoptræningen, men de sidste 5 uger har jeg været i stand til at følge planen til punkt og prikke og det lønner sig nu. Det positive er at jeg er i rigtig god både svømme og cykelform hvilket helt sikkert kommer mig til gode senere på sæsonen. Nu glæder jeg mig meget til at øge antal løbe km og intensiteten helt efter planen,så jeg igen kan få rigtig god fart i benene.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions