lørdag den 23. juni 2012

veloverstået træningslejr på Fuerteventura

Det var virkelig fedt igen at være tilbage på Fuerteventura igen. temperaturen var vel i gennemsnit ca. 25 grader. Der var til tider meget vind helt op til 20 mps, men jeg har fundet ud af at den bedste måde at tackle vinden på er ved at gøre den til min ven. Øvelse gør jo som sagt mester, så som dagene skred frem blev jeg også bedre og bedre til at køre i den til tider hårde modvind. cykelturene var krydret med både mange km og mange højdemeter. Jeg fik lavet utrolig mange kvalitetstræningspas. Virkelig fedt at kunne mærke at jeg er meget stærk på cyklen både opad og i modvinden, som er to meget vigtige parametre ift. EM i Wiesbaden medio august. Løbet skrider langsomt men sikkert fremad, selvom der endnu er et stykke til fordums styrke, men der positive er at jeg helt sikkert når at komme i kanon løbeform op til EM.
Det var rigtig dejligt både at svømme i det udendørs 50 meter bassin og også igen at svømme åbenvand, selvom der af og til var pæne bølger, sidstnævnte er jo bare en ekstra udfordring.
Det er jo bare sagen at man kun skal koncentrere sig om at træne, spise, sove og restituere en hel uge. En ting er sikkert, det kunne man godt vænne sig til. En uge denne gang var helt perfekt, da ordsproget "ude godt men hjemme bedst" helt sikkert passer. Det var dejligt igen at komme hjem til chefen. Hvis du har muligheden så kan playitas på Fuerteventura helt sikkert anbefales.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions