fredag den 20. juli 2012

Løbeformen er for vild opadgående.

Som træneren sagde for nogle uger siden, bare rolig du skal nok nå at komme tilbage i kanon løbeform. Inderst inde vidste jeg godt at jeg havde tid nok men jeg må alligevel indrømme at jeg tvivlede en smule og stadig var lidt bekymret for tilbagefald. Fedt nu at opleve ingen tilbagefald, og stigende fart i benene uge for uge. Nu begynder jeg virkelig at glæde mig til EM på 1/2 Ironman i Wiesbaden om lidt mere end 3 uger. Det bliver bare for fedt og jeg er simpelthen bare så klar.
Jeg elsker udfordrende cykelruter, med masser af højdemeter og det er lige præcis hvad ruten i Wiesbaden har. Jeg ser således meget frem til en rigtig dejlig hård cykelrute.
Selve svømmedelen bliver nok også spændende da vi noget af tiden skal have bøjerne på højre side og en anden del af tiden skal have bøjerne på venstre hånd, og det må vist også være forklaringen på at vi skal starte i heats, da der simpelthen ikke er plads til alle i vandet på en gang. Vi slutter af med en mere eller mindre flad løberute, 4 x 5,25 km og det passer perfekt til mig.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions