mandag den 13. august 2012

EM på 1/2 ironman distance i Wiesbaden - kæmpe skuffelse

I går oprandt årets største stævne og lige præcis det stævne som jeg havde trænet meget målrettet imod. Foråret blev spoleret af mange måneders løbeskade, men jeg nåede alligevel at få mange kilometer og fart i benene de sidste 6 uger op til EM på 1/2 ironman, så nåede lige præcis at komme i løbeform. Mit cykelniveau havde været stigende hele sæsonen og masser af åben vand svømning havde gjort mig klar til den disciplin. Kort sagt, så var jeg klar.
Dagen startede også rigtig godt med en god svømmestart og en tid på ca. 31 minutter for de 1,9 km svømning og op af vandet sammen med den senere vinder af min aldersklasse.
Skifter til cyklen gik også fint og så var det bare igang med cyklingen. Jeg vidste godt det ville blive hårdt med 1500 højdemeter på 90 km cykling, men jeg elsker normalt kuperet terræn og har også min force her, men den havde jeg vist gemt godt og grundigt hjemme. Det eneste der er at sige om cyklingen er at det kun var opad bakke, jeg var slet ikke i nærheden af vanligt niveau og kunne overhovedet ikke holde de watt tal, som jeg plejer. Jeg kæmpede det bedste jeg har lært, men det gik overhovedet ikke. Skiftet til løbet var super hurtigt, og så igang med det jeg elsker allermest de afsluttende 21 km. Jeg havde mere end svært ved at finde mit vanlige niveau og brugte de første ca. 5 km til at komme nogenlunde igang, derefter blev jeg lidt bedre løbende, men ikke i nærheden af hvad jeg normalt præsentere på det afsluttende løb. Jeg kæmpede hele vejen alt der bedste jeg har lært, men der var desværre langt op til den senere vinder.
De sidste 5 km af løbet og helt indtil min aldersklasse blev råbt op til præmieoverrakkelsen ( dvs. Flere timer senere) viste resultatlisten at jeg var blevet nr. 3 hvilket var godkendt når man tænker på hvor langt jeg var fra mit normale niveu. Men ak og ve, to andre atleter var ved en fejl ikke på resultatlisten, så jeg blev i sidste øjeblik degraderet fra en tredjeplads til en femte plads. Aldrig har jeg følt mig så snydt, øv, øv. Der er ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen og så bare gøre det så meget bedre næste gang. Det kan kun gå fremad og jeg er klar til at yde den indsats der skal til. Jeg ved at jeg kan gøre det så meget bedre og det har jeg tænkt mig at gøre.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions