søndag den 16. september 2012

City motion i Viborg - 1. Plads

I dag har den så stået på et for mig noget kort løb, nemlig City motion i Viborg på 5 km. En distance der er så kort at jeg faktisk ikke kan huske hvornår jeg sidst har løbet den. Min nye super coach Torbjørn Sindballe mente at distancen var passende taget i betragtning at vi jo først er i opstartsfasen. Dejligt vejr med både solskin og god vind og support hele vejen af mine cykelkammerater fra CMV( helt sikkert en fordel at få mellemtider ift. De andre kvinder). Forventningerne til løbet var ikke høje da det er meget længe siden jeg har trænet noget der ligner fart på løb og da vejret i går var rigtig cykelvejr havde jeg selvfølgelig været ude på 70 km med god fart på. Jeg havde fået strenge instrukser på ikke at løbe med mere end 90-95 procent så det gjorde jeg. Første gang jeg kiggede på uret var da jeg havde krydset målstregen, som første kvinde ca.1 minut foran nr.2. Jeg holdt 4.09 min/km, ikke prangende tempo men når man tager alt i betragtning, så er det en rigtig god start og jeg er fint tilfreds.

tirsdag den 11. september 2012

Præsentation af min nye super træner

Jeg er utrolig glad og stolt over at kunne præsentere min nye træner, Torbjørn Sindballe.
Jeg har aldrig tidligere oplevet så høj grad af professionalisme, som han udviser. Han har en helt unik viden om stort set alt indenfor triathlon, og han formår i høj grad at videregive dette. Det bliver en utrolig spændende proces for mig at arbejde sammen med ham. Dette efterår skal vi arbejde med nogle helt specielle ting, lige præcis mine behov og helt unikt designet til mig.
Målet for sæsonen 2013 er klart, jeg skal være så mental og fysisk fit, som aldrig tidligere set og forhåbentlig kan vi sammen få indfriet mine mål. Jeg ser virkelig frem til dette samarbejde, det bliver for fedt!. Forventningerne er i top og jeg er ikke et sekund i tvivl om at de bliver indfriet.

søndag den 2. september 2012

Nye tiltag til sæsonen 2013

2013 er året hvor der for mit vedkommende igen satses fuldt ud på at få det hele til at gå op i en højere enhed på ironman distancen. Et led i denne plan er at jeg har valgt at opstarte træningen langt tidligere end normalt, så min nye træner og jeg har tilstrækkelig tid til at afprøve forskellige ting. Ja du læste rigtigt, efter at have haft Tommy Nielsen som træner i 3 år, er tiden nu den rette til at søge nye græsgange. Jeg ser utrolig meget frem til det nye samarbejde, som jeg forventer mig rigtig meget af.

New York, New York

så er vi hjemme igen efter 12 dejlige dage i New York.
Vi har oplevet en masse spændende ting, såsom US Open hvor vi bl.a. Så Venus Williams spille på verdens større tennisbane. På Long Island var det to fantastiske dage med verdens bedste golfspillere, hvor det lykkedes at komme helt tæt på bla. Tiger Woods, Phil Michelsen, Rory M, Lee Westwood e.l. Det var virkelig golf i verdensklasse. Deudover stod den også på cykling i New York, bl.a. Over den meget kendte Brooklyn Bridge, diverse løbeture i Central Park, hvor det endda lykkedes mig at fare vild en dag. Det har virkelig været nogle meget begivenhedsrige dage. Nu er ferien forbi og arbejdslivet starter igen.

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions