søndag den 16. september 2012

City motion i Viborg - 1. Plads

I dag har den så stået på et for mig noget kort løb, nemlig City motion i Viborg på 5 km. En distance der er så kort at jeg faktisk ikke kan huske hvornår jeg sidst har løbet den. Min nye super coach Torbjørn Sindballe mente at distancen var passende taget i betragtning at vi jo først er i opstartsfasen. Dejligt vejr med både solskin og god vind og support hele vejen af mine cykelkammerater fra CMV( helt sikkert en fordel at få mellemtider ift. De andre kvinder). Forventningerne til løbet var ikke høje da det er meget længe siden jeg har trænet noget der ligner fart på løb og da vejret i går var rigtig cykelvejr havde jeg selvfølgelig været ude på 70 km med god fart på. Jeg havde fået strenge instrukser på ikke at løbe med mere end 90-95 procent så det gjorde jeg. Første gang jeg kiggede på uret var da jeg havde krydset målstregen, som første kvinde ca.1 minut foran nr.2. Jeg holdt 4.09 min/km, ikke prangende tempo men når man tager alt i betragtning, så er det en rigtig god start og jeg er fint tilfreds.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions