søndag den 7. april 2013

SydAfrika - Port Elizabeth

Det gik helt efter planen med fly rejsen fra Frankfurt til Johannesburg, og så kom den først udfordring, vi kom hurtigt frem til indcheckningen, men ak og ve vi skulle lige betale ekstra for min cykel inden boarding passene kunne udleveres, så over i en anden kø, hvor der ingen ekspedient var de først 15 min, herefter en oplevelse uden lige, vi ventede og ventede, tempoet i Syd Afrika er helt og aldeles langsomt, og det tog sindssygt langt tid inden vi kunne komme frem og betale for cyklen, så måtte jeg løbe tilbage til indcheckning, snyde foran i køen for at få boarding passene, og få ekscort gennem Security for at nå flyveren, som heldigvis viste sig at være forsinket, ellers havde vi simpelthen ikke nået flyveren videre til Port Elizabeth. Næste udfordring var at finde vores bed and breakfast værelse i udlejringsbilen, men med lidt hjælp lykkedes det også. Vi bor ganske tæt på Det Indiske Ocean, og kun 2 km fra stævneområdet, så det er helt perfekt gåafstand. Der er nu gået næsten en uge siden vi ankom til SydAfrika, nærmere bestemt Port Elizabeth, hvor Ironman South Africa foregår søndag d. 14 april. De første par dage viste vejrguderne sig fra deres ikke helt bedste side, men vejret har siden været med masser af solskin, dejlig vind og til tider mega høje bølger, hvor jeg flere gange under svømmetræningen er blevet kastet rundt og fået brillerne nærmest flået af, men så er det jo ligesom også prøvet. Der er efterhånden styr på cykelruten, hvor især asfalten minder om landevejene på Lanzarote for ca 10 år siden, hvilket gør at det til tider er meget trættende for især skulderne og lænden at ligge i tribøjlen, dejlig stor rullemodstand, og dertil er det oftest rigtig spændende med vinden, som af og til kan være rigtig udfordrende, så man til tider har mere end svært ved at blive i aeropositionen. Jeg tager det hele med oprejst pande, det gode er at jeg nu er forberedt på lidt af hvert uanset om det gælder, svømningen, cyklingen eller det afsluttende løb. Favoritdisciplinen det afsluttende marathon, er en rundstrækning på 14,1 km som skal gennemløbes tre gange, og passer perfekt til frk. Schmidt. Nu er alt den hårde træning slut, dejligt og frem mod stævnet gælder kun nedtrapningen, hvilket jeg ser rigtig meget frem til. Kryds alt hvad der krydses kan og send masser af god energi afsted til SydAfrika søndag d. 14 april, så skal jeg gøre alt det bedste jeg kan for at lave et kanon resultat. Jeg kan følges under www.IronmanLive.com under startnummer 1708 i old girls klassen, som Lasse kalder det.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions