mandag den 27. maj 2013

Træning efter Ironman Sydafrika

Fornemmelsen op til et stort stævne, som for mit vedkommende var Ironman Sydafrika d. 14. april, er helt ubeskriveligt. Jeg var mere klar både fysisk og mentalt end nogensinde før, trods meget hård og kold vinter. Jeg var mental forberedt på verdensklasseniveau, fysisk fit, og klar til alle de udfordringer, som måtte komme. Den følelse har jeg ofte tænkt i forbindelse med de efterhånden snart mange ironman jeg har kørt, kunne være fedt at fastholde hele året, også selvom det selvfølgelig ikke er realistisk. Her kommer min træner Torbjørn Sindballe og min egen realisme selvfølgelig på bane, idet vi begge ved at for at jeg kan blive hurtigere og nå nye højder, så har min krop efter en ironman brug for masser af ro, restitution og en længere periode til at bygge min form op igen. Det positive er at i år, har vi lige præcis den tid, der behøves, hvor fedt er det ikke lige! De første 14 dage efter ironman Sydafrika, var udelukkende lystbetonet træning, og jeg nød virkelig i fulde drag, at træne så lidt som muligt og kun lige præcis det jeg havde lyst til efter den lange og til tider hårde vintertræning. Min krop havde brug for den periode både mentalt men i lige så høj grad fysisk. Det er dog altid en udfordring at skulle tage på i vægt med vilje, men så længe der stadig er fokus på sund og varierede kostvaner, som vanen tro, med enkelte afstikkere, så går det nok. Jeg tror når alt kommer til alt at det er sundt nok engang i mellem at være knap så kontrolleret og styret ift. det mad man indtager. Herefter fulgte et 3 ugers kom i gang program, med stor fokus på styrke og stabilitetstræning, samt opbygge styrke og udholdenhed ift. både cykling og løbet. Svømningen igen med tonsvis af fokus på teknik og udholdenhed, og jeg må sige jeg er virkelig kommet til at holde af min svømning, som jeg siger,"bedre sent end aldrig"! De næste 2-3 uger står den igen på masser af træningstimer, som tidligere, hvor kroppen bl.a. skal vænne sig til racespecifik træning, med speciel fokus på kortdistance konkurrencer. Jeg glæder mig vanvittigt meget til eks. at skulle prøve at stille op på 1/10 ironman, og give den max gas hele vejen, for første gang i næsten 10 år, det bliver for fedt. Jeg har stadig 4,5 måned inden årets helt store mål Kona, det er helt perfekt. Jeg ser virkelig frem til de næste mange måneders træning, også selvom jeg ved det bliver meget hårdt, men jeg er ikke et sekund i tvivl om at det er det hele værd, når jeg d. 12. oktober 2013 står og er klar som aldrig før til Verdensmesterskaberne på Ironman distancen på Big Island, Hawaii. Jeg glæder mig for vildt til at Torbjørn Sindballe og jeg sammen når nye højder!

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions