Ålborg arrangerer for andet år i træk DM på 1/2 ironman, og sikke et stævne,
Vildt mange entusiatiske hjælpere alle vegne, en del kø ved både toiletter og
til indcheckning af cyklen, som det passer til et stævne med ca. 700 deltagere
på den lange distance. Vejret var ligesom sidste år helt og aldeles perfekt for mit
vedkommende med masser af solskin og dejlig vind, som jeg foretrækker på cyklingen.
Som sædvanlig sover jeg dårligt natten op til et stævne, men når nu dagene op til var
Fyldt med masser af hvile, indtagelse af væske, energi og søvn, så betyder det
absolut intet. Jeg var forberedt ned til mindste detalje både ift. Væske, energi indtag, samt vigtige fokuspunkter før, under racet og total fit både fysisk og mentalt.
Svømmestarten var super, og efter meget kort tid fik jeg gode fødder at svømme efter,
når vedkommende blev træt, fandt jeg bare nye fødder og sådan gik de 1,9 km svømning
I Hasseris grusgrav, helt og aldeles efter planen, formlen var simpel, svøm så stærkt
som muligt, lig på fødder så meget som muligt og brug så få kræfter som muligt. Ny pr på distancen
i en tid på
31 minutter fandt jeg ud af bagefter, og det var jeg rigtig tilfreds med.
Al den massive fokus på svømning igennem mange måneder gav virkelig det ønskede
resultat. Fornuftigt skifte, så afsted til min nye konge disciplin cyklingen, hvor
vi skulle cykle 2 runder af 45 km, kanon fedt at der blev slået hårdt ned på de såkaldte
snydere, dem som bevidst ligger på hjul. De først mange km var præget af masser af
Watt, forholdsvis lav fart, og super dejlig modvind, men der var jo ens for alle,
så der var ikke mange som cyklede stærkt på de første mange km. Min diesel motor
skulle ligesom igang, og efter ca. 30 km gik der bare fremad, fremad og fremad, og
jeg cyklede virkelig stærkt, holdt mig indenfor planen ift. Primært pulsen, og blev ikke
overhalet af ret mange mænd, men hentet faktisk selv en del, især på de sidste
20 km, hvor det var ren optur, så var det bare et hurtigt skifte, troede jeg men
skal vist lige øve mig lidt mere i strømpepåtagning, kostede altså bare for meget tid.
Igang med Favoritdisciplinen de sidste 21 km løb, men hov hvad var det, hvor var farten
blevet af, de første 5,25 ud til vendepunktet var seriøst ikke særligt sjove, kroppen
var tung, og jeg tabte vildt meget tid. Ærgeligt når man efterfølgende finder ud af
at jeg lå som suveræn nr. 3 over all efter svømning og cykling, trods start i 2 heat,
og at jeg så smed det hele over styr på de første 5,25 km løb, ikke godt nok.
Derimod gik de sidste 16 km helt efter planen, og jeg kunne endda løbe progressiv på
de sidste 3 km. Løbet var dejlig varmt, med masser af solskin, så det gjalt om at
køle sig ned hele tiden, drikke masser af vand, spise gels og saltsticks hele vejen og
det gik helt efter planen, jeg elsker simpelthen der varme vejr. I den sidste ende
blev jeg en suveræn vinder af min aldersklasse med hele 13 minutter ned til nr 2,
Nr. 5 over all, på en dag hvor løbet var langt fra prangende er det vist godkendt.
Masser af rigtige gode ting som skal arbejdes videre med frem mod næste stævne, og
også nogle knap så positive ting, som helt klart skal forbedres. Super dejlig dag i
det nordjyske med masser af dejlige mennesker fra hele Danmark. Fedt med al den opbakning,
tusinde tak for det.