mandag den 8. juli 2013

Dansk Mester i W 40-44 på 1/2 ironman distance i Ålborg

Ålborg arrangerer for andet år i træk DM på 1/2 ironman, og sikke et stævne, Vildt mange entusiatiske hjælpere alle vegne, en del kø ved både toiletter og til indcheckning af cyklen, som det passer til et stævne med ca. 700 deltagere på den lange distance. Vejret var ligesom sidste år helt og aldeles perfekt for mit vedkommende med masser af solskin og dejlig vind, som jeg foretrækker på cyklingen. Som sædvanlig sover jeg dårligt natten op til et stævne, men når nu dagene op til var Fyldt med masser af hvile, indtagelse af væske, energi og søvn, så betyder det absolut intet. Jeg var forberedt ned til mindste detalje både ift. Væske, energi indtag, samt vigtige fokuspunkter før, under racet og total fit både fysisk og mentalt. Svømmestarten var super, og efter meget kort tid fik jeg gode fødder at svømme efter, når vedkommende blev træt, fandt jeg bare nye fødder og sådan gik de 1,9 km svømning I Hasseris grusgrav, helt og aldeles efter planen, formlen var simpel, svøm så stærkt som muligt, lig på fødder så meget som muligt og brug så få kræfter som muligt. Ny pr på distancen i en tid på 31 minutter fandt jeg ud af bagefter, og det var jeg rigtig tilfreds med. Al den massive fokus på svømning igennem mange måneder gav virkelig det ønskede resultat. Fornuftigt skifte, så afsted til min nye konge disciplin cyklingen, hvor vi skulle cykle 2 runder af 45 km, kanon fedt at der blev slået hårdt ned på de såkaldte snydere, dem som bevidst ligger på hjul. De først mange km var præget af masser af Watt, forholdsvis lav fart, og super dejlig modvind, men der var jo ens for alle, så der var ikke mange som cyklede stærkt på de første mange km. Min diesel motor skulle ligesom igang, og efter ca. 30 km gik der bare fremad, fremad og fremad, og jeg cyklede virkelig stærkt, holdt mig indenfor planen ift. Primært pulsen, og blev ikke overhalet af ret mange mænd, men hentet faktisk selv en del, især på de sidste 20 km, hvor det var ren optur, så var det bare et hurtigt skifte, troede jeg men skal vist lige øve mig lidt mere i strømpepåtagning, kostede altså bare for meget tid. Igang med Favoritdisciplinen de sidste 21 km løb, men hov hvad var det, hvor var farten blevet af, de første 5,25 ud til vendepunktet var seriøst ikke særligt sjove, kroppen var tung, og jeg tabte vildt meget tid. Ærgeligt når man efterfølgende finder ud af at jeg lå som suveræn nr. 3 over all efter svømning og cykling, trods start i 2 heat, og at jeg så smed det hele over styr på de første 5,25 km løb, ikke godt nok. Derimod gik de sidste 16 km helt efter planen, og jeg kunne endda løbe progressiv på de sidste 3 km. Løbet var dejlig varmt, med masser af solskin, så det gjalt om at køle sig ned hele tiden, drikke masser af vand, spise gels og saltsticks hele vejen og det gik helt efter planen, jeg elsker simpelthen der varme vejr. I den sidste ende blev jeg en suveræn vinder af min aldersklasse med hele 13 minutter ned til nr 2, Nr. 5 over all, på en dag hvor løbet var langt fra prangende er det vist godkendt. Masser af rigtige gode ting som skal arbejdes videre med frem mod næste stævne, og også nogle knap så positive ting, som helt klart skal forbedres. Super dejlig dag i det nordjyske med masser af dejlige mennesker fra hele Danmark. Fedt med al den opbakning, tusinde tak for det.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions