lørdag den 5. oktober 2013

Waikoloa, Hawaii

Så er den første uge gået på Hawaii. Rejsen herover gik efter planen, bortset fra at min cykelkuffert var åbnet hele to gange, men det må man jo bare acceptere, velvidende at når man kommer frem ligger cyklen ikke som da jeg pakkede den ned. Heldigvis var der ikke sket skade på cyklen. Den første uge er gået med masser af kvalitetstræning bl.a. på cyklen, hvor jeg har cyklet det teknisk udfordrende stykke op til vendepunktet ved Hawi flere gange og så sent som i dag, var ved at blive blæst af vejen flere gange, i noget af det værste sidevind, Madame Pele har udsat mig for herovre. På et tidspunkt må jeg indrømme at der sad jeg bare op håbede på at der ikke kom en lastbil forbi for så tror jeg ikke jeg havde undgået nærkontakt med lavaen. Men heldigvis blev jeg på vejen og resten af turen gik super. Svømningen i stillehavet udfor Waikoloa har budt på spændende oplevelser flere gange. Den første morgen mødte jeg allerede efter små 400 meter 2 stk. rokker, og hvem der blev mest bange dem eller jeg vides endnu ikke, men en ting er sikkert vi valgte alle tre at skifte retning hurtigere end man kan nå at tælle til to. Jeg nåede at tænke, "shit", "de er farlige, nåh nej det er jo kun hvis man træder på dem". Da jeg senere mødte dem flere gange, var jeg forbedredt på en anden måde. Svømningen den dag blev endnu bedre da jeg tæt på stranden svømmede lige henover 5 stk. baby havskildpadder (havskildpadder betyder ifølge Hawaii traditioner held) og virkelig fedt at være så tæt på. Nu mangler jeg bare at møde delfiner som jeg har gjort de andre gange herovre. Løbeturene især de lange har været præget af rigtig dejlig solskin, heldigvis krydret med dejlig kølende vind, men udfordrende når man sveder så meget som jeg gør. Jeg har dog hurtigt fået lagt depoter ud med væske, som jeg kan løbe frem og tilbage til og det virker helt efter hensigten. Nu er der efter diverse test helt og aldeles styr på både væske og energiindtag under både løbet og cyklingen, som er altafgørende under racet næste lørdag. I dag løb jeg noget af det bedste jeg har gjort længe i den stegende hede, så det tegner godt ift. racet. Den hårde træning er nu overstået og nu gælder det om at holde det kørende så jeg kan toppe lige præcis lørdag d. 12. oktober som min træner og jeg har planlagt. Jeg glæder mig for vildt. Jeg har trænet en vis del ud af bukserne, er forberedt i verdensklasse og glæder mig til at køre et for mig helt og aldeles optimalt race. Det bliver for fedt. Aloha fra Hawaii.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions