mandag den 30. december 2013

Vinder mentalitet

Jeg har skrevet et afsnit som jeg har kaldt vinder mentalitet. Jeg håber det kan være til stor inspiration for alle. Afsnitter er skrevet med stor inspiration fra mine oplevelser med min træner Torbjørn Sindballe, og jeg kan varmt anbefale hans nyeste bog, "TRI, Den ultimative træningsbog". Derudover er der hentet noter fra Chrissie Wellingtons bog, "a life without limits". Jesper Olesens bob, "kunsten at ville", og sidst men ikke mindst, Lars H. Nilsens bog, "Winner culture".

Stenalderkost for sportsfolk

Hvis du er interesseret i at blive endnu bedre til at restituere og klare masser af træningstimer så læs mit afsnit under ernæring, som hedder stenalderkost til sportsfolk. En ting er sikkert det gør en forskel.

torsdag den 5. december 2013

Det bedste Behandlerteam og energileverandør til 2014 er klar

Så er de bedste behandlere og min favoritleverandør af energiprodukter på plads til 2014 sæsonen. Jeg fortsætter mit fantastiske samarbejde med Akupunktør Henrik Reinholdt, www.akvi.dk. Byens bedste fysioterapeut Jette Vig, Viborg Fysioterapi, er stadig en vigtig del af mit team. Purepower, er ligeledes i 2014 en fast del af mit team, og dette samarbejde forventer jeg mig rigtig meget af. www.purepower.dk. Jeg er som Purepower ambassadør med til at teste nye produkter, som jeg forventer mig rigtig meget af og har intet mindre end et fantastisk samarbejde med både Nicolaj og Peter. Både Purepower energiprodukterne, Jette Vig og sidst men ikke mindst Henrik Reinholdt spiller en afgørende rolle i mine bestræbelser på hele tiden at udvikle mig, have en krop i balance, mindske mine svagheder, forbedre mine styrker, samt optimering af ernæring før, under og efter træning og konkurrence. De spiller alle en afgørende rolle i mine bestræbelser på at være den bedste atlet som jeg kan være. Jeg glæder mig for vildt til at vi sammen skal nå nye højder i 2014.

Fordele ved off season træning

Efter en lang sæson, hvor jeg fik trænet en vis del ud af bukserne på alle måder, kan det godt være lidt svært at holde helt fri. Men de første 14 dage efter Ironman Hawaii stod den kun på de mest fantastiske svømmeture på Kauai, Hawaii, og ellers var det minimalt med træning. Min krop havde både fysisk og mentalt brug for denne pause. Efter at have været hjemme i Danmark i en længere periode står den nu på off season træning. Det gode ved off season træning for mit vedkommende er at træningen ikke er planlagt ned til mindste detalje, den er hele tiden lystbetonet, og hvis jeg føler jeg mangler overskud eller er træt, ja så træner jeg ikke den dag. Mit fokus er i denne periode at få styrket mine svagheder og bygget kroppen op igen, så den er klar til 2014. For mit vedkommende er svømningen derfor i højsæde, med fokus på teknik, teknik og atter teknik og derudover er jeg for nylig blevet testet af min fysioterapeut Jette Vig, Viborg Fysioterapi. Efter at have set mine løbebilleder fra VM på Hawaii og gennemtestet mig fandt vi nye udviklingsområder, som jeg nu træner kontinuerligt indtil den ubalance er rettet op og i sidste ende kommer jeg forhåbentlig til at løbe med mere overskud og hurtigere. Det er altid svært at tillade kroppen at være lidt ude af form og tage nogle få ekstra kilo på, men en ting er sikkert det er en meget vigtig proces da kroppen simpelthen ikke kan være i topform året rundt og det er hellere ikke sundt at have konkurrencevægt hele året. Jeg nyder hvert eneste træningspas i fulde drag, og specielt det at der er masser af tid til at gå i dybden med tingene og at det for en gangs skyld er helt i orden at alting ikke er planlagt ned til mindste detalje. En anden af fordelene er at der nu er masser af tid til at se familie, venner og veninder.

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions