søndag den 2. februar 2014

Struktureret træning i januar måned

Det har været en rigtig god oplevelse igen at træne struktureret og med fuld fokus på hvert eneste træningspas og på hvad formålet er med hvert træningspas. Efter at have set billeder fra VM på Hawaii og en gennemgående test fandt vi nye områder som jeg skulle forbedre fysisk for at optimere mit afsluttende løb. Det har været en virkelig spændende opgave og efter i nogle måneder at have arbejdet målrettet med disse områder begynder jeg at kunne mærke en positiv forskel, det er virkelig fedt og jeg ser frem til fortsat at mindske mine svagheder. På cyklen har vi i en periode arbejdet på at optimere min aerodynamik og efter en tilpasningsperiode ser det nu ud til at kroppen godt kan klare den noget mere aggressive siddestilling og så skulle jeg jo også gerne på sigt træde flere watt og dermed cykle hurtigere. Svømmefokus er som altid masser af fokus på teknikken i alle svømmedisciplinerne.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions