fredag den 6. juni 2014

"Guldet skabes i hverdagen"

Nogle gange kan man hente inspiration steder, som måske ikke var de mest oplagte steder at søge. Jyllands-Posten har i dagens udgave en meget rammende artikel i Sportssektionen. Artiklen er et uddrag fra den nye bog, " sportens største ledere" og bl.a. omhandlende en af Danmarks mest succesrige fodboldtrænere gennem nyere tid, Kasper Hjulmand, som tidligere var cheftræner hos FC Nordsjælland. i Farum hænger der på kontoret et skilt med den meget rammende titel, "Guldet skabes i hverdagen". Jeg har igennem mange år set den daglige træning som små byggesten og fundamentet hvorpå de store præstationer bygges. Især om vinteren, hvor det er koldt og mørkt stor del af tiden har jeg brugt det som vigtig inspirationskilde. Amerikanerne bruges i stedet udtrykket "Make each Day your masterpiece". Uanset om det handler om holdsport eller individuel sport, som Triathlon er, så mener jeg at lige præcis udtrykket, "Guldet skabes i hverdagen" er en omend meget præcis beskrivelse af hvad man hele tiden skal minde sig selv om. De varige resultater handler jo sjældent om bare 1-2 års træningen, men i stedet om måske 10-15 års træning. Når de store resultater opstår år efter år, så kan man ikke undgå at få en tro på at man kan finde potentialet ved at fokusere på præstationen og ikke kun resultatet. Jeg har sammen med min træner Torbjørn Sindballe arbejdet primært ift. Præstationsmål både ift. Det daglige og ift. Selve konkurrencerne og jeg er ikke et sekund i tvivl om at det har gjort mig til en langt bedre atlet i alle henseender. Når alt kommer til alt er det jo et langt stykke ad vejen også kun selve præstationen du kan påvirke og ikke selve resultatet. Jeg udvikler mig hele tiden som atlet under Torbjørn, og en af årsagerne er at der er tale om en såkaldt lærende kultur, hvor jeg hele tiden prøver at udvikle mig og blive den bedste atlet som jeg overhovedet kan blive og her kræves det at jeg ved så meget som muligt om eks. Træningsopbygning, kost, vægtoptimering, hvorfor er hvert enkelt træningspas opbygget lige præcis på den måde, optimering af restitutionen etc. På et tidspunkt havde jeg ikke helt styr på mine watt tal ift. mine cykeltests, og jeg kan huske at jeg sagde, "har du ikke styr på dem", hvortil han svarede, "det er jo dine tal". Det gav lidt stof til eftertanke, og et godt eksempel på hvor vigtigt det er at jeg selv har styr på tingene og siden når der bliver spurgt ind til diverse tests, så har frk. Schmidt helt og aldeles styr på sagerne.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions