søndag den 6. juli 2014

Dansk mester på 1/2 Ironman - hurtigste age Group kvinde - top 6 over all

De sidste to måneder har stået på rigtige mange hårde træningstimer, krydret med en del konkurrencer uden nedtrapning, og pyh ha der har været hårdt og jeg har ind i mellem tvivlet på om jeg nu kunne nå at blive frisk til dagens danske mesterskab på 1/2 Ironman i Ålborg. Supercoach Torbjørn Sindballe havde godt nok forsikret mig om at benene ville være friske. Svømningen gik faktisk helt efter planen, uden de vilde slåskampe og de perfekte ben at ligge bag det meste af vejen, og vigtigst af alt uden at bruge for mange kræfter. De første par km på cyklen i roligt tempo, og så blev der ellers lukket op for sluserne, der var intet mindre end diamanter i benene, og jeg oplevede faktisk kun meget korte kriser undervejs. Løbet derimod skulle vise sig at blive en udfordring af de store. De første 5,25 km ud til 1. Vendepunkt gik langt fra planen, mens de næste 5,25 km indtil 2. Vendepunkt gik super, og som dagen skred frem og det blev meget varmt og trykkende begyndte jeg at have store udfordringer på specielt de sidste 10,5 km. Fordelen ved at være forreste age Group kvinde, var at jeg hele tiden alligevel var nød til at presse mig selv det jeg kunne både fysisk og mentalt, samtidig kunne jeg dog også se at de andre kvinder også led i varmen, og jeg ville gøre alt for ikke at blive hentet af de yngre. Missionen lykkedes, jeg vandt min aldersklasse i suveræn stil, blev hurtigste age Group kvinde og nr. 6 af alle kvinder, med 5 elite kvinder foran og kun sølle 5. Sek. til femtepladsen. De sidste 10,5 km blev aldrig prangende og de 21 km løb var langt fra hvad træningen har vist jeg kan. Til det er der kun en ting at gøre, arbejdshandskerne må på og så skal der arbejdes meget målrettet med at flytte mit løbeniveau længere opad frem mod næste stævne. Bortset fra løbet gik alt andet helt efter planen og når man bliver hurtigste age Group kvinde er det vel egentlig godkendt. Nu en uges rolig træning, inden den hårde og intensive træning frem mod årets helt store mål går igang.

lørdag den 5. juli 2014

North Sea Triathlon - TV Midt Vest

Sikke et stævne. Så anderledes, hårdt på den fede måde fra start til slut og så absolut et stævne jeg helt sikkert vender tilbage til. Distancen var 1,5 km svømning, 40 km cykling og 10 km løb. stævnet foregik i og omkring Hvidesande, nok en af Danmarks mest vindblæste byer. Stævnet var en del af min træning fremmed DM på 1/2 ironman i Ålborg, og dermed ingen nedtrapning men masser af hårde og intensive træningstimer op til stævnet. Strømmen i indslusningskanalen var så stærk at arrangøren 15 min før start vendte svømmeruten om. TV Midt Vest var tilstede under hele stævnet og fulgte mig fra start til slut, hvilket faktisk var en rigtig god oplevelse. Der kom faktisk tro det eller lad være et rigtig fint indslag på et par minutter fra stævnet, så stævnet og jeg og mine sponsorer fik masser af god reklame. Hold nu op hvor var vandet koldt, ca. 14-15 grader koldt/varmt om man vil og så krydret med den vildeste strøm på to af siderne, og hvor jeg oplevede at have fornemmelsen af at blive kastet rundt i vandet som en gummibold, godt at jeg tidligere har prøvet noget meget vildere så jeg formåede at bevare den mentale ro. I skiftet til cyklen valgte jeg for en gang skylde at tage både vest og strømper på, hvilket skulle vise sig at være et godt valg, da jeg først fik varme i fødderne efter 4 udaf 6 omgange på cyklen. Vi cyklede på en rundstrækning i og omkring Hvidesande, krydret med vild modvind de første 3 km og derefter side og medvind de sidste ca. 3 km af hver omgang. Heldigvis blev jeg bedre og bedre cyklende for hver omgang, uden dog at det blev prangende med trods alt bedre end ugen før til Herning Triathlon, hvor cykeldelen ikke var værd at skrive hjem om. Hurtigt skifte troede jeg, men frk. Schmidt havde glemt startnummeret, så jeg måtte lige en tur tilbage for at få mit nummerbælte på, hmm. Ikke så godt! Så gik det ellers op og ned i klitterne i den vilde modvind fra vest, så jeg forsøgte hele tiden at holde en høj kadence og undgå at tænke på hvor hårdt det egentlig var at løbe. Efter ca 4,5 km kom den vildeste skrænt hvor vi først skulle løbe opad og nedad, eller nok nærmere gå da jeg nærmest havde sand til midt på læggene. Fotografen var parat på dette sted og jeg gav ham næsten fuld valuta for pengene, da jeg var mere end tæt på at falde på næsen, men undgå det med nød og næppe. De næste ca. 4,5 km foregik på stranden i Hvidesande dog med rygvind, men pyh ha det var hårdt. At løbe i, jeg har altid bevist undgået at løbe i sandet, nu viste jeg hvorfor. Overraskende så gik de første ca. 4 km på stranden over al forventning med høj kadence, positive tanker og fornemmelse af god råstyrke, men de sidste ca. 500 meter var virkelig hårde, som om sandet var blødt hele tiden, og jeg sank hele tiden ned i sandet uden at kunne finde fodfæste. Heldigvis kunne jeg da skimte hvor vi skulle løbe væk fra stranden igen, så det holdt mig oppe. De sidste ca. 1000 meter på asfalten var jo ren opad, masser af rygvind, god fart og overskud, så fedt og i mål ventede TV Midt Vest på mig og så var der lige plads til et lille interview med dem. Jeg blev nr. 3 over all efter to unge, supersprintere fra Ålborg Triathlon klub og en suveræn vinder af +40 kvinderne. Var tæt på at blæse ned fra skamlen til præmieoverrækkelsen pga. Den vilde vestenvind. Vandt et fedt gavekort som efterfølgende fik hurtige ben at gå på, man har vel som de fleste kvinder et godt shoppegen. Der blev efterfølgende også lavet en rigtig god video fra stævnet. Kommer snarest med link både til videoen fra stævnet, samt TV Midt Vest indslaget. Et absolut godkendt stævne, så anderledes og fedt end mange af de andre stævner som jeg har kørt i årenes løb. Go for it, et stævne du absolut ikke vil gå glip af i 2015 - North Sea Triathlon.

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions