Sikke et stævne. Så anderledes, hårdt på den fede måde fra start til slut og så absolut et stævne jeg helt sikkert vender tilbage til. Distancen var 1,5 km svømning, 40 km cykling og 10 km løb. stævnet foregik i og omkring Hvidesande, nok en af Danmarks mest vindblæste byer. Stævnet var en del af min træning fremmed DM på 1/2 ironman i Ålborg, og dermed ingen nedtrapning men masser af hårde og intensive træningstimer op til stævnet. Strømmen i indslusningskanalen var så stærk at arrangøren 15 min før start vendte svømmeruten om. TV Midt Vest var tilstede under hele stævnet og fulgte mig fra start til slut, hvilket faktisk var en rigtig god oplevelse. Der kom faktisk tro det eller lad være et rigtig fint indslag på et par minutter fra stævnet, så stævnet og jeg og mine sponsorer fik masser af god reklame. Hold nu op hvor var vandet koldt, ca. 14-15 grader koldt/varmt om man vil og så krydret med den vildeste strøm på to af siderne, og hvor jeg oplevede at have fornemmelsen af at blive kastet rundt i vandet som en gummibold, godt at jeg tidligere har prøvet noget meget vildere så jeg formåede at bevare den mentale ro. I skiftet til cyklen valgte jeg for en gang skylde at tage både vest og strømper på, hvilket skulle vise sig at være et godt valg, da jeg først fik varme i fødderne efter 4 udaf 6 omgange på cyklen. Vi cyklede på en rundstrækning i og omkring Hvidesande, krydret med vild modvind de første 3 km og derefter side og medvind de sidste ca. 3 km af hver omgang. Heldigvis blev jeg bedre og bedre cyklende for hver omgang, uden dog at det blev prangende med trods alt bedre end ugen før til Herning Triathlon, hvor cykeldelen ikke var værd at skrive hjem om. Hurtigt skifte troede jeg, men frk. Schmidt havde glemt startnummeret, så jeg måtte lige en tur tilbage for at få mit nummerbælte på, hmm. Ikke så godt! Så gik det ellers op og ned i klitterne i den vilde modvind fra vest, så jeg forsøgte hele tiden at holde en høj kadence og undgå at tænke på hvor hårdt det egentlig var at løbe. Efter ca 4,5 km kom den vildeste skrænt hvor vi først skulle løbe opad og nedad, eller nok nærmere gå da jeg nærmest havde sand til midt på læggene. Fotografen var parat på dette sted og jeg gav ham næsten fuld valuta for pengene, da jeg var mere end tæt på at falde på næsen, men undgå det med nød og næppe. De næste ca. 4,5 km foregik på stranden i Hvidesande dog med rygvind, men pyh ha det var hårdt. At løbe i, jeg har altid bevist undgået at løbe i sandet, nu viste jeg hvorfor. Overraskende så gik de første ca. 4 km på stranden over al forventning med høj kadence, positive tanker og fornemmelse af god råstyrke, men de sidste ca. 500 meter var virkelig hårde, som om sandet var blødt hele tiden, og jeg sank hele tiden ned i sandet uden at kunne finde fodfæste. Heldigvis kunne jeg da skimte hvor vi skulle løbe væk fra stranden igen, så det holdt mig oppe. De sidste ca. 1000 meter på asfalten var jo ren opad, masser af rygvind, god fart og overskud, så fedt og i mål ventede TV Midt Vest på mig og så var der lige plads til et lille interview med dem. Jeg blev nr. 3 over all efter to unge, supersprintere fra Ålborg Triathlon klub og en suveræn vinder af +40 kvinderne. Var tæt på at blæse ned fra skamlen til præmieoverrækkelsen pga. Den vilde vestenvind. Vandt et fedt gavekort som efterfølgende fik hurtige ben at gå på, man har vel som de fleste kvinder et godt shoppegen. Der blev efterfølgende også lavet en rigtig god video fra stævnet. Kommer snarest med link både til videoen fra stævnet, samt TV Midt Vest indslaget. Et absolut godkendt stævne, så anderledes og fedt end mange af de andre stævner som jeg har kørt i årenes løb. Go for it, et stævne du absolut ikke vil gå glip af i 2015 - North Sea Triathlon.
0 kommentarer:
Send en kommentar