Betina Schmidt
Nogle gange må man spørge sig selv hvor lang tid en fest kan vare, og i mit tilfælde når jeg tænker tilbage på Ironman København fra i søndags, kan jeg sige det meget kort og præcist. 1 time og 1 minut. Sådan!
Forventningerne til stævnet var for mit og trænerens vedkommende helt i top, når man tager træningen de sidste måneder i betragtning, jeg er nærmest blevet stærkere dag for dag, men nogle gange går det langt fra som man forventer og håber. svømningen gik 100 % efter planen! idet jeg allerede efter få hundrede meter fik perfekte fødder at ligge efter! og vi svømmede os sikkert op i gennem den foranliggende herre grupper. Der var vildt meget overskud under de 3.8 km svømning og jeg kom op i en rigtig god tid på 1 time og 1 minut. Skiftet i T1 gik ikke helt efter planen, man skulle tro jeg aldrig havde prøvet det før, fik eks. den venstre cykelærme på højre arm, kompressionsstrømpen gav udfordringer ift. at komme udenover chippen, hjelmen skulle åbenbart lukkes inden jeg forlod teltet, etc. Her er plads til store forbedringer. Afsted på cyklen, udad strandvejen med god vestlig vind, og ingen regn, så fedt. Allerede efter 2 timer kunne jeg mærke at der slet ikke var det power i benene som der plejer at være og jeg kunne ikke holde de watt jeg normalt gør i træningen. Fik spist og drukket efter planen, men efter ca. 3,5 time begyndte de første maveproblemer at melde sig, i form af opkastfornemmelse, e.l. Det planlagte overskud de første 90 km var ligesom gemt væk, hmm. Jeg formåede trods udfordringer resten af de 180 km cykling at holde lige præcis det fokus jeg skulle, men ender med at træde langt færre watt end i træningen og i sidste ende betød det en cykeltid langt fra hvad jeg normalt præsterer. Nu var fokus på et hurtigt skifte til løb og en sub.3.30 maraton, som jeg har løbet mange gange i træningen uden problemer. Skifter gik igen langt fra planen, den ene kompressionsstrømpe gav udfordringer, her skal der vis trænes frk. Schmidt. Afsted det gik, de første 2 km gik hæderligt, så kom maveproblemerne igen med massiv styrke, både som opkast, sidestik og nu skal du altså snart på toilet. Efter første runde, 10,5 km måtte jeg løbe udenfor ruten i målområdet, nærmest kapre et toilet for at undgå uheld, just in time. Indtil km 33 var maveudfordringerne der om/off, hver gang jeg indtog en gel eller forsøgte at øge tempoet blev det værre og jeg måtte hele tiden arbejde med mig selv mentalt. Samtidig blev jeg presset bagfra af andre som helt sikkert var klar til at overtage min plads, hvis jeg ikke holdt fast. Ca. 8 km før mål vælger jeg at gå over til vand og cola ved alle depoter og herfra forsvandt mine maveproblemer mere eller mindre og disse kilometer var klart de bedste for mig den dag. Det lykkedes mig faktisk at øge tempoet de sidste 8 km, men ift. den foranliggende var det alt for sent.
De sidste 4 km efter vendepunktet ved Langelinie og indtil målstregen på Christiansborg løb jeg alt hvad jeg kunne.
På en hvad jeg vil kalde off dag ender jeg med en 2. Plads i w40 og direkte kvalifikation til VM på Hawaii for syvende gang ud af syv mulige.
