Mandeinfluenza - træthed - årets første stævne

Træningen er i efterhånden mange måneder gået helt efter planen, hvor der bygges ovenpå mit niveau hele tiden. Det eneste afbræk har været den uge hvor jeg var ramt af den "farlige mandeinfluenza", den der sygdom hvor man er i tvivl om det nogensinde bliver bedre. Jeg havde ondt i halsen on/off og det samme ift. feber, som kom og gik, men sjovt nok så vendte det først da jeg accepterede at jeg ikke selv var herre over min egen krop, begyndte at slappe af og lade være med at tænke på hvornår jeg kunne træne igen og hvor meget træning jeg havde mistet. Lidt stof til eftertanke, men det er jo aldrig sjovt når man ikke selv kan bestemme. De efterhånden mange uger med rigtig store træningsmængder både ift. intensitet og mængde begynder at give bonus. For få dage siden stod den på årets første konkurrence 1/6 IM til Holstebro tri. Det var med en vis spænding, og nervøsitet og en krop som både fysisk og mentalt var langt fra toppen. Jeg var simpelthen så træt, hvilket helt sikkert skyldes al træningen og at denne konkurrence lå i en hård træningsuge uden nedtrapning. Men på selve dagen lykkedes det mig alligevel at få max ud af kroppen ift. omstændighederne. Svømmestarten var sædvanen tro kaotisk, og ikke nogen prangende tid, kroppen skulle ligesom i gang. Til gengæld havde jeg et superhurtigt skifte til trods for at jeg både skulle have vest, hjelm, strømper, nummer og solbriller på. Men dagen var præget af pæn hård vind og lave temperaturer og jeg ville undgå at sidde at fryse på cyklen. De første 5 km på cyklen, var kroppen faktisk helt ved siden af sig selv, men herefter blev det bedre og jeg cyklede med alt hvad jeg havde alle 30 km, desværre var det et pænt stykke fra mine normale cykeltider, men pyt med det, jeg kender jo forklaringen på dette. Herefter igen et hurtigt skifte til de afsluttende 7 km løb, bortset fra at jeg kortvarigt efter starten på løbet måtte efterspænde specielt min højre Hoka Bondi 4 sko og så endog flere gange, hvilket kostede dyrbart tid, hmm. Her er helt sikkert plads til forbedringer. Lige som på cyklen, løb jeg hvad jeg kunne hele vejen, fokus på høj kadence, høj puls og de helt rigtige mentale værktøjer, specielt når det var hårdt, hvilket det var størstedelen af tiden. I den sidste ende rakte det til en suveræn 1. plads i W40, og kun ca. 1 minut fra over all vinderen af kvinderne til stævnet. Det er vel egentlig godkendt at være så tæt på de noget yngre atleter, når man tager alt i betragtning. Dette stævne skulle lige præcis bruges som et middel til andre meget vigtigere mål i denne sæson. Nu kommer det næste stævne for mig lige om lidt og det har hele tiden været et A prioritet stævne for mig, modsat Holstebro tri. Jeg har lige nogle ugers hård træning tilbage inden nedtrapning og så skal jeg køre en af mine favorit distancer nemlig 1/2 IM og denne gang i Tyskland, nærmere betegnet Kraichgau.

Malaga - nyt træningssted

Årets tredje træningslejr gik denne gang til Malaga, hvor vi boede ca. 3 km udenfor Fuengirola i rigtig dejlig lejlighed med plads til 6 personer. Vejret viste sig fra den helt optimale side, med 28 grader de første tre dage og efterfølgende 22-24 grader så der var intet mindre end perfekt. På første cykeltur viste det sig at spanioler ikke er kendt for at skilte i særlig høj grad, så der var visse udfordringer med at finde vej, nærmere betegnet at finde tilbage til lejligheden, men efter lidt lokal hjælp klarede jeg heldigvis at finde tilbage igen, derudover havde jeg lidt svært ved at finde bjerge at cykle opad, men på den anden cykeltur dernede fandt jeg vist rigeligt med bjerge, stigningsprocenten var helt i top, ligesom pulsen, men havd gør det når humøret er højt og solen skinner fra en skyfri himmel. Jeg nåede også en del åben vand svømning, hvor det sidste pas blev noget forstyrret af brandmænd i tusindtal, pyh ha dem har jeg ikke savnet og de gav lidt udfordringer. Vandet var ligeledes ikke alt for varmt, så en times åben vand ad gangen var passende. Jeg fik ligeledes masser af løbekilometer i benene, med rigtig gode stigninger indlagt, tempoløb og timevis af løb med fokus på fedtforbrænding. Så alt i alt en rigtig udbytterig ferie/træningslejr og dejligt afbræk fra det til tider kolde vejr i Danmark. Nu står årets første Triathlon stævne for døren om ganske kort tid, og jeg glæder mig rigtig meget til at få testet de forskellige tiltag af og ikke mindst at få det nye blå Trek lyn ud og forhåbentlig give den max gas. Det bliver for fedt.