lørdag den 16. maj 2015

Mandeinfluenza - træthed - årets første stævne

Træningen er i efterhånden mange måneder gået helt efter planen, hvor der bygges ovenpå mit niveau hele tiden. Det eneste afbræk har været den uge hvor jeg var ramt af den "farlige mandeinfluenza", den der sygdom hvor man er i tvivl om det nogensinde bliver bedre. Jeg havde ondt i halsen on/off og det samme ift. feber, som kom og gik, men sjovt nok så vendte det først da jeg accepterede at jeg ikke selv var herre over min egen krop, begyndte at slappe af og lade være med at tænke på hvornår jeg kunne træne igen og hvor meget træning jeg havde mistet. Lidt stof til eftertanke, men det er jo aldrig sjovt når man ikke selv kan bestemme. De efterhånden mange uger med rigtig store træningsmængder både ift. intensitet og mængde begynder at give bonus. For få dage siden stod den på årets første konkurrence 1/6 IM til Holstebro tri. Det var med en vis spænding, og nervøsitet og en krop som både fysisk og mentalt var langt fra toppen. Jeg var simpelthen så træt, hvilket helt sikkert skyldes al træningen og at denne konkurrence lå i en hård træningsuge uden nedtrapning. Men på selve dagen lykkedes det mig alligevel at få max ud af kroppen ift. omstændighederne. Svømmestarten var sædvanen tro kaotisk, og ikke nogen prangende tid, kroppen skulle ligesom i gang. Til gengæld havde jeg et superhurtigt skifte til trods for at jeg både skulle have vest, hjelm, strømper, nummer og solbriller på. Men dagen var præget af pæn hård vind og lave temperaturer og jeg ville undgå at sidde at fryse på cyklen. De første 5 km på cyklen, var kroppen faktisk helt ved siden af sig selv, men herefter blev det bedre og jeg cyklede med alt hvad jeg havde alle 30 km, desværre var det et pænt stykke fra mine normale cykeltider, men pyt med det, jeg kender jo forklaringen på dette. Herefter igen et hurtigt skifte til de afsluttende 7 km løb, bortset fra at jeg kortvarigt efter starten på løbet måtte efterspænde specielt min højre Hoka Bondi 4 sko og så endog flere gange, hvilket kostede dyrbart tid, hmm. Her er helt sikkert plads til forbedringer. Lige som på cyklen, løb jeg hvad jeg kunne hele vejen, fokus på høj kadence, høj puls og de helt rigtige mentale værktøjer, specielt når det var hårdt, hvilket det var størstedelen af tiden. I den sidste ende rakte det til en suveræn 1. plads i W40, og kun ca. 1 minut fra over all vinderen af kvinderne til stævnet. Det er vel egentlig godkendt at være så tæt på de noget yngre atleter, når man tager alt i betragtning. Dette stævne skulle lige præcis bruges som et middel til andre meget vigtigere mål i denne sæson. Nu kommer det næste stævne for mig lige om lidt og det har hele tiden været et A prioritet stævne for mig, modsat Holstebro tri. Jeg har lige nogle ugers hård træning tilbage inden nedtrapning og så skal jeg køre en af mine favorit distancer nemlig 1/2 IM og denne gang i Tyskland, nærmere betegnet Kraichgau.

0 kommentarer:

Tilføj en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions