Så er 1/2 IM i Kraichgau veloverstået. Generelt var det styr på tingene, som der altid er når tyskerne arrangere stævnet, bortset fra at cykelindtjekning lå pænt langt fra raceinfo som var placeret i målområdet, så der gik vi glip af det meste af raceinformationen, men heldigvis var der ingen ændringer ift. det oprindelige udsendte materiale. Svømningen foregik i en sø, hvor vandet var dejlig 22 grader varmt, og det var en helt igennem superoplevelse, bortset fra enkelte udfordringer undervejs, som der altid er når mange kvinder får den samme ide. Dog udeblev de vildeste slagsmål, dertil manglede vi vist mændene, he.he. Skiftet i T1 gik helt forrygende hurtigt. Så var det af sted på det ny blå Trek lyn, og jeg må endnu engang rose Mr. Norrid, nu sidder jeg simpelthen så godt på cyklen og aerodynamikken er helt i top, flere opture undervejs når jeg overhalede ja undskyld udtrykket lettere overvægtige mænd ned ad de vildeste stigninger, det var så fedt. Så fedt ikke længere at have ondt i skuldre og bagdel, ren optur. Desværre gik cyklingen ikke helt som planlagt idet jeg skulle bruge de første 40 km på at komme i gang, pga. pollen i hobetal, og deraf massiv påvirket lungefunktion, men formåede heldigvis at holde fokus på det jeg kunne kontrollere og de sidste 50 km var langt bedre. Men pyh ha en cykelrute, 1000 hm på 90 km, er noget af det vildeste og hårdeste jeg nogensinde har cyklet, men det gode er at så er benene jo helt og aldeles varmet op til den afsluttende 1/2 maraton, som blev løbet i små 33-34 graders varme. Her var der virkelig lukket op for varmen, så var det jo godt at vi har haft helt fantastisk vejr hjemme i Danmark den sidste måned. Heldigvis holder jeg rigtig meget af varme, så der var massiv fokus på at drikke vand ved alle depoter og køle mig ned hele vejen. Løberuten var 3 x 7 km med små 130 hm på hver runde, så dejlig kuperet, godt jeg hver uge har trænet i masser af bakker i Dollerup. De første 7 km på løbet var det som om tingene ikke rigtig kørte som de skulle, igen pænt plaget af allergi, tunge ben, e.l. Jeg formåede heldigvis at holde det helt rigtige fokus, igen på det jeg kunne kontrollere og efterhånden begyndte jeg at være ok løbende og i den sidste ende var mine bedste km, faktisk de sidste 5 km, men nok også fordi jeg på det tidspunkt havde en fornemmelse af at podiet var indenfor rækkevidde og at jeg blev jagtet bagfra. Man finder ofte de ekstra procent når man bliver presset. Jeg endte på en 3. plads i W45, og efterfølgende bonus var både kvalifikation til VM i Østrig på 1/2 IM, ultimo august og Verdensmesterskaberne på Ironman distancen på Hawaii medio oktober. Nu er der i skrivende stund lagt en rigtig god plan for udredelse af min pollenallergi, så der en gang for alle kan komme styr på det. Derefter gælder det Ironman Germany i Frankfurt om små 4 uger.
