onsdag den 9. september 2015

VM 1/2 Ironman, Zell am-See, Kaprun, Østrig. Nr. 7 i W45. "No compromise".

Så er VM på 1/2 Ironman i Zell am see veloverstået. 7 plads i W45. Vejret var helt perfekt, høj solskin, over 30 grader, dejlig varmt, lige som jeg havde ønsket det skulle være. Men py ha sikke en dag. Vi havde godt nok snakket om at det ville være fedt med masser af udfordringer, som optakt til VM på Hawaii medio oktober, men at det ligefrem skulle være i bogstavelig talt så meget op ad bakke, var måske lige i overkanten. Svømningen gik ikke helt efter planen, allerede her var det som om at jeg simpelthen ikke kunne presse kroppen op i 1/2 im pacet. Cykelruten var som udgangspunkt perfekt for mig, rigtig dejlig kuperet og hård. De 90 km cykling var bl.a. krydret med et lille 13 km bjerg undervejs og når ellers kroppen lystre er det lige noget for mig, men jeg var desværre endnu engang meget udfordret af min nedsatte lungefunktion, hvor vi desværre endnu ikke har fundet den helt rette medicin, det var fuldstændig som til 1/2 IM i Kraichgau. Jeg manglede simpelthen det sidste topniveau på cyklen, og jeg som ellers plejer at være så stærk på cyklen. Cyklingen blev ikke noget at skrive hjem om. De første 15 km løb var kroppen igen helt ved siden af sig selv, blytunge ben, anstrengt vejrtrækning, og der var så absolut ikke meget fart i benene. Med 9 km til mål fik jeg at vide at hvis jeg bare holdt 4.50 min/km resten af vejen kunne jeg løbe mig i top 5, og dette tempo er jo normalt mit im tempo, så det burde ikke være noget problem. Men ak og ve, jeg forsøgte alt det bedste jeg kunne, men løb hele tiden ml. 4.55 og 5 min/km og med lungerne presset i bund. Reelt blev det først de sidste 5 km at der kom bare lidt fart i benene, uden at være prangende. På ren vilje, power, og jeg skal sgu vise de lunger at det er mig der bestemmer, med helt ud i skoven anstrengt vejrtrækning, blev de helt klart dagens hurtigste, og her blev hentet hele 3 kvinder i min Aldersklasse. De sidste 100 meter ender i et sprint opgør som jeg vinder med hele 2 sekunder. Ja hvem skulle have troet at der var en sprinter gemt i mig. Alt i alt en dag med masser af udfordringer, hvor jeg kæmpede det bedste jeg lært. Desværre var min krop ikke den bedste medspiller, men en ting er sikkert, modstand gør stærk. I sidste ende sluttede jeg på en 7. Plads i W45, hvilket er acceptabelt, når man tager alle tingene i betragtning. Selvom det selvfølgelig ærgre mig at jeg ikke fik vist mit høje cykel og løbe niveau, men når lungerne arbejder så meget i mod resten af kroppen, og medicinen ikke virker, så er det nok alligevel umuligt at lave en toppræstation trods alt. Dagen var sædvanen tro karakteriseret ved min sponsor AC Hydraulic' s slogan, "No compromise". Et slogan, som passer så perfekt til mig og min måde at træne og konkurrere på. Nu glæder jeg mig til det lange sejr træk frem mod min distance, kongedistancen, Ironman, VM på Hawaii til oktober. Team: Danish Tri Racing. Trek Ålborg. Coach & Bikefit. Tusinde tak til mine fantastiske sponsorer: AC Hydraulic. DigiSource. TRX, Danglas. PurePower.dk > Sports Nutrition. Runners Corner Viborg. Arbejdernes Landsbank. Viborg Fysioterapi. Kæmpe tak til den bedste coach der findes, Torbjørn Sindballe. Tusinde tak til den sejeste mand jeg kender, dit motto, "the sky is not the limit", var med mig hele dagen, og jeg glæder mig for vildt til vores fortsatte samarbejde frem mod Hawaii. Sidst men ikke mindst tusinde, tusinde gange tak igen, igen til den bedste kæreste der findes for opbakning i verdensklasse

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions