torsdag den 31. december 2015

Beskrivelse af de amatører som kvalificerer sig til Kona

For nylig var der igen en artikel på Ironman.com hjemmesiden, som var gangske spændende at læse. Denne gang omhandlede det de amatører, som kvalificerer sig til den største triathlon begivenhed, nemlig Verdensmesterskaberne på Hawaii på Ironman distancen og lige præcis de karakteristika som man har. For mig var det spændende at se om beskrivelsen nu også passede eller hvad, specielt når man tager i betragtning at jeg nu har gennemført VM på Hawaii 7 gange. Læs det selv igennem og se om du passer ind eller ej? 1. Tålmodighed, var den første karakteristika. De fleste amatører som har målet om at kvalificere sig til Hawaii er villige til at vente til de har en realistisk chance for at kvalificere sig. Det tager ligeledes både tid og tålmodig at opnå den fysiske form man skal have for at kvalificere sig til Hawaii. For som Jesse Kropelnicki(artiklen, "What's in a Kona Qualifier?", forfatter) siger, "if You're reasonably competitive and talented, Your time will come. 2. Ofre. Det tager oftest mellem 5 til 10 års seriøs dedikation til træning at kvalificere sig til Kona. Det er ikke kun at træne, amatører skal også arbejde, have tid til familie, restitution, spise, e.l. Alt i alt kræver det oftest ofre at kunne træne mellem 15-25 timer om ugen som de fleste amatører gør for at være i stand til at kvalificere sig til Kona. 3. Kontinuitet. Dette punkt er nøglen til progression over tid. Amatør verdensmestre er nød til at have en høj grad af kontinuitet i deres træning, såsom aldrig at holde længere off season end 2-3 uger. Undgå skader. Kona belønner dem, som træner år ud og år ind. 4. Forventninger og race plan. Kona deltagere ved hvad de er i stand til både fysisk og mentalt. De har realistiske målsætninger. Alt er testet under træning, så der er styr på eks. ernæring, pace e.l. undervejs. 5. Væske og energiindtag. De atleter som starter ved "Dig me Beach" i Kona ved hvordan deres krop skal ernæres. Under de mange træningspas er væske og energiindtaget testet igen og igen, så når konkurrencedagen kommer er der 100% styr på dette. 6. Krops udseende. Den daglige ernæring er nøglen til den helt rigtige krops komposition. Husk at eks. 500 gram for meget kan betyde ekstra 2 minutter på en Ironman og kan i sidste ende være forskellen på om man kvalificerer sig eller ej. For lav kropsvægt er hellere ikke optimalt, men oftest er det ikke det som er problemet. Det bedste ift. Kona er at de fleste med den helt rigtige træning, verdensklasse dedikation, den rigtige udførelse af konkurrencen og målrettethed kan kvalificere sig til Kona.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions