Hvad gør jeg for at blive den bedste triatlet, som jeg kan blive?

I mine bestræbelser på at blive den absolut bedste triatlet i alle henseender, som jeg kan blive, vender og drejer jeg ofte hver en sten, for at finde lige præcis det som gør en forskel. Det er jo samtidig det som er så fascinerende ved den sport jeg elsker lige så højt, som da jeg startede for snart rigtig mange år side. Siden sidste efterår har jeg trænet styrketræning på en lidt anden måde end tidligere, stadigvæk med primær fokus på funktionel træning, da det i en efterhånden lang periode har været en medvirkende årsag til at jeg er blevet en stærkere, hurtigere og bedre atlet. Derudover har jeg i lange perioder trænet, meget, meget tung styrketræning, med rigtig god effekt og masser af bevægelighedstræning. Jeg har ligeledes forsøgt at optimere min aerodynamik på cyklen, afprøvet ny enkeltstartcykel, i jagten på vigtige minutter, e.l. mere om den proces lykkedes på et senere tidspunkt. Når det drejer sig om ændringer ift. din enkeltstartcykel, bliver jeg efterhånden mere og mere overbevist om, at jeg selv er den absolut bedste til at bedømme om ændringer, såsom eksempelvis kortere pedalarme, ændring af sadlens indstilling, etc. nu også er det helt rigtige, trods dygtige bikefitter siger det og kan måle at det lige præcis vil gøre at du kan træde flere watt og i sidste ende cykle hurtigere. Der er i den sidste ende kun en person, nemlig dig selv, som kan mærke om eventuelle ændringer nu også er de helt rigtige for lige præcis dig, meget vigtigt at huske på. Det er jo helt igennem fantastik hvis man har en tøjsponsor, men det absolut afgørende i den sidste ende bør være at det tøj du træner og konkurrere i, rent faktisk passer til lige præcis dine behov. Det er meget oppe i tiden at ændre løbestil i jagten på hurtigere tider, men ift. lige præcis dette er det vigtigt at huske på at ændringer i din løbestil kan tage helt op til 2 år at indbygge og lagre i hjernen, og når du så er på de afsluttende 10 km af maraton delen på ironman, vil have mere end svært ved at opretholde de ændringer, du har arbejdet så målrettet med, samt at du i jagten herpå også risikere at blive skadet, så overvej lige en ekstra gang om det nu også er det helt rigtige at gøre. Husk at det er vigtigt at have det helt rigtige mentale fokus når du skal konkurrere, fokuser altid kun på det du kan kontrollere, dvs. der er ingen grund til at fokusere på de andre konkurrenter, hvordan vejret bliver, e.l. Du skal have den helt rigtige spænding i kroppen, undgå at være for nervøs, da det i høj grad vil påvirke din konkurrence negativt. Jeg har ved de første 7 x VM på Hawaii haft om end store udfordringer ift. den meget kaotiske, hektiske og til tider vilde svømmestart, trods at jeg faktisk er en meget stærk svømmer og har måtte sande at det påvirkede min svømmetider i meget dårlig retning. Til dette års VM, mit 8. på lavaøen, Hawaii, var der langt om længe den indre ro, jeg har søgt, og søgt efter, og sikke en forskel. Det var min til dato bedste åbenvand konkurrence uden våddragt, og så kom jeg endda op af vandet med overskud. Jeg undlod ligeledes at fokusere på hvor gode nogle af mine konkurrenter var da jeg inderst inde vidste at på en dag, hvor jeg præstere optimalt, så er jeg fuldt ud på niveau med de bedste Age Group kvinder i min aldersklasse. Jeg har specielt de sidste 4 år under Torbjørn Sindballes vinger arbejdet udelukkende med fokus på proces orientering både ift. træning og konkurrencer, og jeg er ikke et sekund i tvivl om at det har gjort at jeg performer på absolut højeste niveau ved A konkurrencerne, (når blot min krop er min medspiller, mere om det senere), og at det også har gjort mig til en så meget bedre atlet og menneske end jeg tidligere var. Jeg har altid været forberedt til fingerspidserne ift. de vigtigste A konkurrencer i løbet af sæsonen, en anden og mere direkte måde at sige det på er, at jeg igennem rigtig, rigtig mange år har trænet en vis del ud af bukserne, med massiv fokus på kvalitetstræning, der er specifikt tilpasset mig. Det at jeg inderste inde ved, fra træningsseancerne, tests, og andre konkurrencer at jeg er maksimalt forberedt gør at jeg har den ro der skal til, den selvtillid og det selvværd som kræves for at yde det absolut bedste der kræves, når man gang på gang skal op i mod nogle af Europas og verdens bedste atleter. Samtidig har jeg også måtte sande at jeg nogle gange burde skrue hovedet af, såfremt det var muligt, da jeg af og til kommer til at reflektere for meget over tingene, gøre dem mere kompliceret end de er. Eksempelvis ift. VM på ironman distancen på Hawaii har jeg måtte bruge mottoet, "just another race", venligst udlånt fra triguru træneren Brett Sutton. Jeg har ligeledes arbejdet rigtig, rigtig meget med at give alt under konkurrencerne, så der absolut ikke er mere tilbage, hverken fysisk eller mentalt, og sige til mig selv undervejs, når det bliver rigtig hårdt, at enten så vinder du eller også så lærer du noget. Efter konkurrencerne er det vigtigt uanset om du har fået opfyldt din målsætning eller ej, at du får reflekteret konkurrencen igennem, bruger dine reflektioner konstruktivt. De konkurrencer jeg har lært absolut mest af, er ikke de konkurrencer hvor jeg fået indfriet mine målsætninger, har vundet, e.l. men i særdeleshed de konkurrencer, hvor rigtig mange ting, slet, slet ikke gik efter planen, trods verdensklasse forberedelse, e.l. Jeg rejser mig hver gang ved det træ jeg er faldet, og kommer altid stærkere tilbage. Jeg er rigtig meget på vej i den helt rigtige retning med at blive den bedste triatlet jeg kan blive, men der er stadig masser af spændende arbejde forude og jeg glæder mig til atter at tage arbejdshandskerne på og se hvor jeg ender.