mandag den 30. januar 2017

Din sunde fornuft, fokus på det du kan kontrollere.

Hvad sker der egentlig med kroppen når man bliver ramt af en skade, som sjældent kommer på et godt tidspunkt. I sidste uge var jeg på skiferie som mange gange før, og blev på 2. dagen kørt ned af en anden skiløber, som også endte med at køre henover min ene fod med al sin vægt. Av for den, smerter ved hver eneste skridt jeg gik, mange smerter i hvile, selv om natten. Heldigvis viste røntgen ikke noget brud. Inderste inde viste jeg jo godt at foden bare stod og skreg ro, ro, og så lidt mere ro, men lige præcis i en sådan situation blev jeg styret af følelser frem for min sunde fornuft. Dagen efter skulle jeg selvfølgelig prøve at træne i hotellets fitness rum, når nu jeg ikke kunne stå på ski, hmm. det gjorde ikke ligefrem smerterne i foden mindre. Et par dage efter uheldet, tænkte jeg, det er sikkert en god ide at svømme, bare lige lidt let intensitet, pull boy mellem benene, støde af fra kanten med det ene ben, så går det nok. Man kan jo undre sig over hvordan jeg kunne få den tanke at svømning ville være en fantastisk ide for min fod, da jeg stadig ikke kunne gå et eneste skridt uden mange smerter i foden. Da jeg var færdig med at svømme var jeg endnu mere smertepræget i foden end inden og efterfølgende da jeg skulle have sko på, stod tårerne ud af øjnene, så ondt gjorde det at tage sko på, først der gik det op for mig at jeg var ude på et skråplan uden lige og totalt styret af følelser og ikke min sunde fornuft. Hvis ikke jeg trak håndbremsen med det samme, så kunne det godt udvikle sig til en længerevarende skade. Jeg har altid været kendetegnet ved at have oceaner af stædighed, viljestyrke, selvmotivering og unik høj smertetærskel, personkarakteristika som jeg normalt betragter som en kæmpe fordel i de fleste henseender, men lige præcis i dette tilfælde var det så absolut ikke en fordel. Den indre dialog i de første 2-3 dage efter uheldet var ikke helt efter bogen, da jeg til tider var både frustreret og vred. Da det endelig gik op for mig at foden skulle have så meget ro som muligt, hvilket betød at jeg skulle være sengeliggende, så var det ikke andet for end at læse i en god bog, nyde de fantastiske flotte omgivelser fra hotelværelset, tænke de positive tanker, det rette antal af is behandlinger, medicin og hele tiden fokusere på hvad foden havde behov for. Fokus har siden min sunde fornuft tog over, været på at kontroller det jeg kan kontrollere, fokus på nuet, konstruktive og positive tanker, såsom "det er jo kun starten af sæsonen", "du har lang tid inden du skal være klar", en god portion af selv-talk og indtag af fødevarer som fremmer en opheling af skadet væv. Første målsætning er nu, jeg skal kunne gå uden smerter førend jeg genoptager nogen form for svømning, cykling og løb. Core træning uden vægt på foden er jeg allerede i gang med uden smerter i foden. Mit kortsigtede procesmål er lige nu; "jeg skal kunne gå med almindelig fodafvikling over storetåen". Ofte er det de små fokuspunkter der gør hele forskellen.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions