lørdag den 28. juli 2018

2017-2018 - skader og overtræning

2018 sæsonen, har desværre langt fra været som håbet og planlagt. Jeg har hvis man udelukkende kigger på resultaterne i årets konkurrencer opnået 4 x podie pladser og 1 x 5 plads, hvilket indikere en rigtig fin sæson, men sådan forholder tingene sig desværre langt fra. Den baglårsskade jeg fik i mit venstre ben, i starten af juli 2017, ugen inden EM på Ironman distancen i Frankfurt, skulle vise sig at være helt og aldeles drilsk og meget svær at komme af med. Da jeg efter knap 11 måneder endelig var ovenpå den skade, ja så opstod samme baglårs skade desværre i mit højre ben. Jeg har haft enkelte korte konkurencer såsom DM på tyren og 1/4 Ironman i Ålborg, hvor kroppen var topklar og ingen smerter i baglåret, mens resten af sæsonen har været plaget af massive smerter i højre baglår, startende på cyklen og forværret markant ved hver eneste skridt på løbedelen. Er det muligt at performe på højeste niveau når det ene ben ikke kan træde igennem på cyklen på grund af smerter og når du har fornemmelsen af en syl der stikker ind i baglåret ved hver eneste skridt på løbet, nej det er det selvfølgelig ikke. Overvejede jeg at udgå undervejs, ja op til flere gange og set i bagspejlet ville det nok også have været den rigtige beslutning, men i stedet fandt jeg et cykel og løbetempo, hvor kroppen kunne klare de massive smerter. Blev mine mål så indfriet, nej selvfølgelig gjorde de ikke det. Er jeg skuffet, ja selvfølgelig er jeg det, men i bund og grund mest over at jeg ikke formåede at sige fra i tide. Nu er det tid til at genoptræne min krop, og få den 100 % frisk igen, efter en 2017 sæson plaget af den vildeste overtræning og skade, og en 2018 sæson, hvor jeg dags dato er usikker på om jeg egentlig er kommet mig helt ovenpå overtræningen? og fortsat ikke er 100 % ovenpå den anden baglårs skade. Genoptræningen er påbegyndt på bedste tænkelig måde og jeg er 100 % sikker på at jeg nok skal komme helt ovenpå både skader og overtræningen af min krop. Hvor lang tid det tager, er svært at sige, men en ting er sikker, jeg har al den tid i verden, det kræver og det positive er at jeg er tvunget til at arbejde med min tålmodighed på højeste plan for at lykkedes.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions