Igennem det sidste år er min træningen blevet bygget op i stille og roligt tempo, så kroppen fysisk kan følge mig.
Den alvorlige skade som jeg fik under Ironman I Arizona d. 24/11 2019, både i forhold til højre knæ og ikke mindst det efterfølgende instabile bækkent har givet pænt store udfordringer i det daglige.
Tålmodighed har været nøglen hele tiden og i dag kan jeg sige at jeg fysisk og mentalt er stærkere end jeg har været i rigtig mange år.
Det er stadig vigtigt at lytte efter kroppen hver eneste dag for hele tiden at være i stand til at kunne træne optimalt.
Min indre motivation for stadig at køre Ironman er 100 % til stede, og tårnhøj.
Jeg ser frem til forhåbentligt senere på sæsonen igen at stille til start på min favorit distance Ironman.
Jeg nyder fokus i det daglige på processen og på at nørde med de små ting og nyder træningen og det faktum at jeg jeg kan mærke at både det fysiske og mentale respondere på bedste vis.