Vinder mentalitet

Et notat som jeg har brugt meget igennem en længere periode sagt af Carl Lewis er følgende; " If you can dream it - you can do it". Han var af den overbevisning at enhver som kan drømme resultatet og se sig selv på 1 pladsen med guldmedaljen omkring halsen ville være istand til at udføre dette i virkligheden. For Carl Lewis var det af afgørende betydning af have en drøm, drømmen om at vinde, og således turde se ham selv som en vinder. Den sande vinderkultur, det at performe på højeste niveau igen og igen skabes når de høje ambitioner harmonerer med ens mindset, og kultur, og således skaber den nødvendige energi for at opnå den ekstraordinære performance. Når du opdager dit potentiale for noget, og føler at du kan gå langt, så skabes den sande drøm. Hver gang man oplever succes efter at have fået mange slag undervejs mod målet så ved man at det er en drøm som man vil kæmpe for, den sande drøm. Såfremt du udnytter dit potentiale til det maksimale og opnår succes, så vil du opleve at du fyldes med energi og viljen til at opnå endnu mere. Lige præcis sådan har jeg oplevet flere gange, første gang tilbage i 2007 hvor jeg blev amatør europamester på Ironmandistancen i Frankfurt første gang. Lige præcis den succes var startskuddet for mig til at kroppen blev fyldt med masser af energi og vilje til at flytte overliggeren og opnå succes igen. I en af Ulrik Wilbæks bøger beskriver han så rigtigt at det sværeste er at blive på toppen når man først har nået den, og at når man vinder næste gang er det på en helt anden måde end den første gang. Da jeg vandt EM på Ironman distacen i Frankfurt i 2008 for 2. gang, var det lige præcis kendetegnet ved at være helt og aldeles anderledes end første gang. En sætning som jeg stadig arbejder på at indfri er; "du skal lære at tabe førend du kan vinde". Jeg er siden efteråret 2012 gået efter at indfri en drøm, et mål, og er 100% committet til planen som skal indfri dette mål. Det har for mig været drømmen som har motiveret mig til al den hårde træning dag ud og dag ind igennem de seneste år, og det er al den rigtige træning som skaber fundamentet for enhver performance. Det er endnu ikke lykkedes mig at indfri målet og drømmen, men i stedet for at kaste håndklædet i ringen, så er jeg blot endnu mere tændt og kampklar til at arbejde målrettet for at få indfriet min drøm og mål. " Jeg ved jeg kan, og at det vil komme til at koste blod,sved og tårer". Det er vigtigt at huske at det kræver mod og tålmodighed og når man sætter overliggeren højt vil der være masser af udfordringer på vejen og husk at de allesammen gør en stærk. Det er vigtigt at huske at resultater ikke kan planlægges, det kan performance til gengæld. Man har i høj grad selv inflydelse på ens holdninger/mindset, og handlinger og hvordan man vælger at udnytte dem. Du er selv istand til at påvirke den fysiske træning, din mental træning, og hvilke tanker du skal have på et givet tidspunkt, din ernæring og hvilken cykel du bruger. Det er vigtigt at fokusere på de områder du kan påvirke, hvilket også er den primære årsag til at jeg fra efteråret 2012 og fremadrettet arbejder procesorienteret fremfor tidligere resultatorienteret. En vigtig del for mit vedkommende i denne proces at hele tiden at lave realistiske og detaljede træningsplaner, hvor jeg i samarbejde med min træner ved lige præcis hvad formålet er med det specifikke træningspas, samt at føre træningsdagbog dagligt med de små succeser som jeg oplever i træningen. På den måde opbygger jeg min selvtillid gradvist op til konkurrencen. Samtidig arbejder jeg med mine mentale færdigheder. En vigtig ting for mig at visualisere konkurrencen igen og igen, så jeg bliver istand til at skabe tydeligere og tydeligere billeder at det jeg gerne vil opnå. Ingen tvivl om at dette motto er helt rigtigt; " the mind is like the power of nature. Hard to control but unbelievable powerful". Jeg ser i høj grad frem til i 2016 at fortsætte mit arbejde med det mentale mindset, ingen tvivl om det afgørende betydning. I 2016 arbejder jeg frem mod at være i stand til mentalt at lukke mig inde i min helt egen verden under konkurrencen, køre uden at tage hensyn til konkurrenterne. Opnår jeg det, så er der ingen tvivl om at jeg bliver uhyggelig mental stærk og det vil gøre en afgørende forskel. Hvis jeg oplever at skulle kæmpe side om side med andre, skal jeg være i stand til at give alt og ville det mest af alle, kun på den måde når jeg helt op. Jeg må dog erkende at det har taget mig mange år at erkende at det vigtigste ikke er selve resultatet, og at det eneste som jeg i virkeligheden kan påvirke er min egen præstation og her har min træner Torbjørn Sindballe spillet en meget vigtig rolle. Målet har været klart, at jeg skulle være verdensklasse forberedt til Ironman Hawaii, at jeg fulgte vores strategi under selve konkurrencen, og at der absolut ikke var mere tilbage når jeg krydsede målstregen så jeg helt klar havde en følelse af at have givet absolut alt. Vi arbejder indædt på min evne til at lukke alt andet ude end selve konkurrencen, at være tilstede i nuet og køre mit race uden at tage hensyn til de andre konkurrenter. Ironman Hawaii 2013, var en konkurrence hvor det på selve cykeldelen lykkedes til fulde, men på det afsluttende løb, formåede jeg desværre ikke at holde det rigtige fokus hele vejen og det påvirkede sammen med andre faktorer helt sikkert mit afsluttende løb og det endelige resultat. Til Ironman Sydafrika i 2013, som for mit vedkommende var kvalifikation til VM på Hawaii havde jeg de første 80 km på cyklen svært ved at holde det mentale fokus som jeg så indædt havde trænet, men som konkurrencen skred fremad blev jeg bare bedre og bedre til at holde det helt rigtige mentale fokus, væske og energiplanen blev fulgt til fulde og mit mål om at have givet absolut alt blev helt og aldeles indfriet, og i sidste ende gav det den eftertragtede 1. plads i min aldersklasse. Til gengæld har du ingen indflydelse på dine konkurrenter, og vejret. Det er således spild af tid at fokusere på dine konkurrenter og vejret, brug i stedet dine største konkurrenter til at inspirere dig til at blive endnu bedre. De fleste eksperter mener at det tager 10 år med hård træning for at blive rigtig god til alt. I mit tilfælde passer det meget godt, da det tog mig 10 år inden jeg vandt den første store internationale ironman konkurrence, som amatør. Dermed også sagt at det tager tid og kræver disciplin at lære at udnytte ens evner inden for triathlon til det ypperste. Jeg kan stadig forbedre mig indenfor alle tre discipliner, samt indenfor styrke og stabilitetstræning, kostoptimering og sidst men ikke mindst ift. mine mentale færdigheder. Uden det rigtige team så når man aldrig podiet. Jeg har haft forskellige træner på forskellige tidspunkter af min karriere alt afhængig af hvad behovet har været. Det har dog været kendetegnende at jeg altid har arbejdet med træner som har været bedre end mig til forskellige aspekter, så mine meninger er blevet udfordret undervejs og jeg har været i stand til at udvikle mig til det næste niveau. Hvordan planlægger man den bedste performance, det gør man ved at have den rigtige plan, det rigtige mentale mindset, den rigtige kultur og de rigtige rutiner. Jeg ved hvad jeg gør når jeg performer bedst og det er vigtigt at holde fast i. Ved du hvad du gør når du performer bedst? Du skal vide lige præcis hvad, du gør hvornår, hvorfor og hvordan du gør det. Under konkurrencer er det vigtigt at være helt og holdent koncentreret omkring dig selv og at du har respekt for de andre konkurrenter. Jeg har under mange ironman konkurrencer erfaret at det er vigtigt både at fokusere på mine holdninger og mindset, så de bliver bevidste vaner for mig både under træning og konkurrencer. Husk du er din egen værste fjende. Vores tanker skaber vores handlinger og dermed vores virkelighedsopfattelse. Målet for mine A konkurrencer er altid at lave den ultimative performance. Beskrivelsen af et vinder mindset ifølge Lars H. Nielsen (Winner Culture), er commitment og bevidstheden om den "rigtige" attitude ift. hvordan man kan opnå "the peak performance". En vigtig ting er at analysere de dele af konkurrencen eller hele konkurrencen hvis den har været en succes, sæt ord på processen og vær med til at succes bliver en vane. Du vil dermed opleve at der er flere ting om går igen hver gang du oplever succes. Hvis man først når toppen, er udfordringen at blive på toppen og fastholde top performance. Det er vigtigt at fokusere på at opnå den excellente performance og arbejde mod den, det er det som skaber resultater. Det er lykkedes mig at nå toppen til flere ironman stævner i Europa, endog flere gange. EM 2007 er min hidtil bedste performance, men jeg ved at der er så meget mere i mig, så min absolutter excellente performance ligger og venter. Ironman European Championship i Frankfurt 2015, hvor jeg blev europamester for 4 gang, var ganske tæt på det optimale, endnu en konkurrence hvor de fleste ting gik op i en højere enhed. Drømmen og målet om den absolutte excellente performance er det som driver lysten, viljen, får mig ud at træne uanset vejr, samt arbejde målrettet på hele tiden af mindske svagheder og gøre styrkerne endnu stærkere. Ironman Hawaii er det stævne for mig som i allerhøjeste grad beviser at det er det mentale mindset som gør forskellen. Alle deltagerne er i deres livs form fysisk, men hvis ikke det mentale mindset er som det skal være, mangler man den vigtigste del for at kunne performane. Det mindset som skaber vindere, er at man aldrig skal give op, men i stedet finde konstruktive løsninger når udfordringerne opstår undervejs i en konkurrence. Hvis du er fast besluttet på at ville vinde, så finder du også de rigtige løsninger når udfordringerne opstår. Du har dermed det rigtige mindset så du handler rigtigt i den givne situation og har muligheden for at opnå den perfekte performance. I følge Lars H. Nilsen ("Winner Culture"), så er performance = skills x commitment. Skills er bekrivelsen af den rigtige plan, sammen med de rigtige evner og kompetancer. Commitment er niveauet af ansvarlighed samt vilje og det indre ønske om at gå den ekstra km og tage ansvar for succesfuld udførelse af opgaven. Det er blod, sved og tåre og fuld accept af at planen er den rigtige. Hårdt sagt kan man ifølge Lars sige at hvis der ikke er commitment tilstede så er skills fuldstændig irrelevante, så performance afhænger i særdeles høj grad af ens commitment. Der er ingen lette veje til succes, når man er amitiøs, så får man af og til et slag eller to i ansigtet, og træningen er ikke altid lige sjov og kan være ubeskrivelig hård. Men det er vigtigt at huske på at udfordringer hjælper med at udvikle en og flytte dig til det næste niveau. Gør udfordringerne til noget positivt. Det at være ambitiøs betyder at du bruger dit maksimale potentiale. Løs udfordringer med et åbent sind, og løs dem på bedste måde. Det vigtigste er at jeg opnår mine mål, og oplever den tilfredsstillese det er at have udnyttet mit fulde potentiale. For hver dag der går kommer jeg lidt tættere på målet. Som jeg altid siger, spring ikke over hvor gærdet er lavest, når det virkelig gælder, men find den helt rette løsning, da kompromier altid vil være kun at gøre tingene halvt og dermed aldrig tilfredsstillende. Efter en konkurrence er det vigtigt at analyserer hvad der virkede og hvad som ikke virkede. Dermed skabes grobund for at lære noget af den pågældende konkurrence. Husk at tage tiden til at lære at undgå at gentage dine fejl og husk at det er vigtigt at fejre dine succeser. Alle laver fejl, find ikke inspiration i hvad der gik galt men i stedet hvor du oplevede succes. Jeg har tidligere haft tendens til at fokusere alt for meget på de fejl jeg lavede under ironman konkurrencerne, fremfor at fokusere på mine succeser. Men under min træner Torbjørn Sindballe har jeg ændret fokus til at fokusere i langt højere grad på mine succeser og det virker! Husk at krop og psyke har brug for en pause efter en stor ironman konkurrence. Husk det kræver masser af træningstimer at lave nye vaner. Medaljerne vindes i den daglige træning. Udvikling betyder at gøre noget nyt, ellers er der blot tale om gentagelse. Så længe at man har en ønske om at blive bedre så udvikler man sig også. Et vinder team karakteriseres ved at forbedre sig hele tiden, ser frem til udfordringerne, er under konstant udvikling og er i stand til at tænke ud af boksen. Målet er hele tiden at bevæge sig fremad. Hvis ens drøm er interessant nok så kommer energien helt af sig selv, og det hårde arbejde er ikke noget problem. Jeg har i mange år haft en udfordring når jeg stillede til start til Ironman Hawaii ift. svømmestarten og har igennem Torbjørn Sindballe arbejdet indædt og målrettet mod at blive god til at løse denne udfordring og i 2013 oplevede jeg for første gang at have det helt rette spændingsniveau til svømmestarten og det gjorde hele forskellen, så svømningen for første gang udaf seks mulige var en rigtig god oplevelse. Vores målsætning var klar, "jeg skulle være verdensmester i svømmestart". Som Lars H. Nielsen så rigtig siger, " der er ingen grund til at have en galloperende puls, og masser adrenalin rundt i kroppen førend startskuddet lyder". Det er vigigt at spare energien indtil du virkelig har brug for den, når kanonen lyder så er du 100% klar, og din krop skal yde det maksimale undervejs når det kræves, du skal kæmpe hele vejen til målstregen. Det kræver tid at opnå en vinder kultur. At præstere og levere resultater kræver at man ved hvad man vil og er selvbevidst. Jeg læste engang et meget sigende sætning; "Tro ikke på dårlige dage, kun dårlig forberedelse". Optimal forberedelse til konkurrencerne har for mig været en afgørende forskel. "Vær bedst når det gælder", måske ikke altid så ligetil, men øvelse gør mester. Det er vigtigt at du tør tænk tanken, og at du har handling bag ordene. Den helt rigtige træner for mig, som kan være med til at skabe den helt rigtige vinder kultur for lige præcis mig, er en person som er kendetegnet ved følgende; Hjælper mig med at sætte høje mål, bevidstgørelse om hvad det kræver at opnå dem, at jeg lærer at fokuserer på mine succeser fremfor fejl, samt hjælper mig med at opnå mit fulde potentiale så min drøm og mine mål kan blive indfriet. Jeg føler mig enorm stolt og priviligeret over at have Torbjørn Sindballe som den helt rigtige træner for mig og glæder mig til at vi sammen skal nå nye højder i 2016. Chrissie Wellington, vinder af Ironman Hawaii, 2007, 2008, 2009 og 2011 har skrevet en for mig helt fantastisk inspirerende bog, "A life without limits". Hun er omend nogen kendetegnet ved at være en vinder, helt og aldeles uden sammenligning. Ubesejret på de 13 ironman hun stillede op til i perioden 2007-2011. For at være succesrig på ironman distancen mener hun ligesom mange andre at du skal kontrollere det du kan, have respekt for racet, være forberedt til fingerspidserne og performe til det ypperste. Da hun satte verdensrekord til Ironman Roth i 2009, oplevede hun følgende; " I performed as if i didn't have a care in the world. I knew I couldn't let up for at moment, I felt like a plank from km 15-25, but that is when you have to swich off the brain and go to autopilot". Ift. Kona siger hun, " I want to beat the best athletes in the world at the most important race af the Year. That's what Kona requires of you". Hun går aldrig ind til et race med forventningen om at vinde, men istedet med det formål at kæmpe alt hvad hun kan. " hun gav altid alt i både træning og under konkurrence". Du ved ikke hvor meget du kan yde førend der er en som presser dig til grænsen. Under en ironman er der altid både op og nedture og du skal blive ved med at tro på at du ved du har været der før, når det bliver hårdt, og at du ved du nok skal komme igennem det. Under Ironman Hawaii 2011, hvor Chrissie inden var styret på cykel og havde beskadiget både brystmuskulatur og intercostale muskler, var der under det afsluttende marathon hele tiden en dæmon, som sagde, " giv op" og en engel som sagde, "Nej, det går over og smil". Hun slog således den del af hjernen hvor smerten er, fra og gik på autopilot, hvilket er en af hendes forcer og ifølge hende er en af nøglerne til succes. Hun var istand til at yde fysisk 80%, men mentalt gav hun undervejs alle 100% og vandt. Hun siger at sejren til Ironman Hawaii 2011 var hendes største sejr, helt og aldeles fordi hendes hjerne kunne have givet op så mange gange undervejs, men hun ville ikke give op. Hun oplevede her hvad det vil sige at give absolut alt, både fysisk og mentalt. Du kan aldrig opnå det perfekte. Ingen skal være bange for at fejle. Dine grænser er måske ikke hvor du tror de er, en ting som hun bevidste igen og igen. Af alt det vi træner, er intet mere vigtigt end dit hovede. De siste 12 km af en ironman skal din hjerne være mindst lige så stærk som eksempelvis dine baldemuskler. Hvis du er positiv og har viljen til at træne hårdt, så er alt muligt. Det er vigtigt at være positiv undervejs, være fokuseret og følge din plan, og at du har lagret positive billeder, som du kan hente frem når løbet bliver hårdt. Træn alene og udfordre din hjernes evne til at være fokuseret, du skal kunne opretholde den samme koncentration under træningen som under konkurrencen. Vær i nuet, husk at når dit fokus vandrer så gør kroppen også. Hav altid tiltro til din forberedelse. Du har gjort hvad du kan ift. forberedelse, og fokuser på det. Chrissie opdelte altid marathon i 4 x 10 km med lidt ekstra til sidst, for på den måde at trick hjernen til at tro at det er nemmere. Når smerten kommer, så dediker de sidste km til dem du holder af. Når du lider på cyklen, skal du bruge dine mentale værktøjer, som du har trænet. Hårdt arbejde og et åbent sind er den eneste måde at realisere det potentiale som enhver af os har. En anden kilde til inspiration for mig ift. at skabe en vinder, er ultraløberen Jesper Olsens bog, "Kunsten at ville". Et af hans tallige eksempler på at han ville vinde er følgende. Under et af hans løb, kunne han "kun skimte den nærmeste konkurrent langt ude på de åbne sletter". "Ham måtte jeg også hente". Flere gange under løbet tvang han de opgivende og negative tanker væk og fokuserede. Han delte de sidste 35 km af løbet op, og gik ud fra at næste 15 km var til at overkomme, så der var reelt kun 20 hårde km tilbage. "no problem". Så var det at holde fast, og holde tempo, og løbe så økonomisk og koncentreret som muligt. Den næste foranliggende konkurrent kunne han ikke se og istedet for at spørge hvor langt foran han var, hvilket ville påvirke motivationen negativt, holdt han i stedet fokus og løb så hurtigt han kunne de sidste 2,5 time af løbet. 10 km før målet satte han alt ind på at hente ham foran. Jesper skiver at det altid er en fornøjelse at kæmpe med en god konkurrent, helt og aldeles i tråd med hvad Chrissie også beskriver. "mens tankerne sivede ud og ind under lagene af koncentration om at blive ved med at holde tempoet oppe, kunne jeg nu se skikkelsen forude komme nærmere og nærmere". Han tænkte at han måtte satse på at have overskud til en hurtig overhaling eller en lang spurt. Han tænkte tilbage på andre løb, hvor han også havde været langt bagud, men vundet tilsidst. Jeg oplevede det samme til Ironman Sydafrika i 2013, på det afsluttende løb, da jeg fik at vide at der var 11 minutter op til hende foran, at jeg tænkte tilbage på EM i 2007 i Frankfurt, hvor jeg kun lå nr. 4 efter cyklingen med over 20 minutter op til nr. 1, men havde vundet tilsidst. Da jeg kort tid efter fik at vide hvad hun normalt løb på, var jeg 100% sikker på at jeg nok skulle nå hende og ganske rigtigt, jeg vandt! Jespers fokus resten af løbet var udelukkende på hvor få km han manglede, han lod mentalt som om han var i starten af løbet og kun havde 5 km tilbage. Igen et glimrende eksempel på hvor vigtigt det rigtige mentale fokus er når du er under max pres og at det gør en forskel.

 
Free Host | lasik surgery new york | cpa website solutions